For 125 år siden så en ny dansk frimærketype dagens lys: Våbentypen.

Verdenspostforeningens farveprøve fra 1879.

Den blev indført efter en opfordring fra Verdenspost-foreningen til medlemslandene om at ensarte far-verne på frimærkerne til de mest udbredte portosat-ser for at lette portokontrollen. Blåt til laveste brev-porto rødt til postkort og grønt til laveste tryksags-porto lød parolen.

Forud for udgivelsen af Våbentypen eksperimen-terede man med et design meget lig den islandske frimærketype fra 1873 (som også blev trykt i Dan-mark). Philip Christian Batz var ophavsmand og typen blev fra1901 anvendt til frimærkepåtryk på postens forudfrankerede konvolutter.

MellemregningerSåvel før som efter indførelsen af frimærker - i Danmark fra 1. april 1851 - har det været muligt at sende breve til og modtage breve fra andre lande. Taksterne var dog i mange tilfælde høje og selv om det var forholdsvis enkelt for en afsender eller mod-tager at betale for ydelserne - kontant eller ved hjælp af frimærker efterhånden som sådanne blev tilladt landene imellem - var det ofte en kompliceret affære for postvæsenet at afregne ydelserne efter-følgende.

I mange år opererede landene derfor med særlige to- eller flersidede aftaler postkonventioner med andre lande om vilkår og priser for udveksling af post. Der blev gennem bogføring optælling og vejning holdt nøje rede på mængderne af post så der kunne ske afregning på en måde så intet land følte sig forfordelt. I mange tilfælde skulle der også beregnes og afregnes transitafgifter til et tredjeland hvis det var nødvendigt at krydse et sådant for at få posten frem.

Nilaus Fristrups originaltegning til Våbentypen er forsynet med aftryk af den færdige gravure med de hjørneornamenter som posten bestemte sig for.

Internationale enhedstakster

Postvæsenerne havde på internationale møder gennem mange år diskuteret en løsning på de ikke særligt hensigtsmæssige forhold. Man var efter-hånden nået frem til at der også burde indføres en slags „international enhedsporto" med en ensartet og lav porto for alle breve efter engelsk forbillede - et system som Danmark også gik over til med indførelsen af frimærket i 1851. Der var også bred enighed om at transitportoen var belastende og hindrede opsving i postmængderne.

Den 9. oktober 1874 indgik Danmark sammen med 21 andre lande i Bern i Schweiz en aftale om indfø-relse af ensartede takster for de almindeligste forsen-delsesarter og afskaffelse af transitportoen. Hermed var dannelsen af Verdenspostforeningen Union Postal Universielle en kendsgerning. Tak-sterne blev fastsat til faste lave beløb for forsen-delser til udlandet som i Danmark blev omregnet til 20 øre for et brev 10 øre for et postkort og 5 øre for en tryksag.

På den tid anvendte man i Danmark frimærker i den såkaldte tofarvede type men der eksisterede ingen i de tre internationalt nødvendige værdier. De måtte derfor fremstilles. Et tofarvet (gråt og rødt) 20 øres frimærke udkom i september 1875 og et tofarvet (rødt og blåt) 5 øres frimærke i december 1878. Et tofarvet 10 øres frimærke var der ikke brug for fordi det på den tid kun var postvæsenets egne postkort der måtte benyttes og posten havde allerede den 1. juli 1875 udgivet et kort med et påtrykt 10 øres frimærke i grøn farve.

Blå rød og grøn

På Verdenspostforeningens 2. kongres i 1878 ved-tog medlemslandene at indføre ensartede farver til frimærkerne i de nævnte portosatser. Breve skulle forsynes med blå frimærker postkort med røde og tryksager med grønne. Herved kunne postpersona-let i modtagerlandene lettere kontrollere frankerin-gens rigtighed i stedet for at skulle omregne de mange forskellige valutaer som frimærker fra al-verdens lande blev udstedt i.

Våbentypen med små hjørnetal udgave 1882.

Året efter lod Verdenspostforeningen trykke farve-prøver som blev fordelt til medlemslandenes postadministrationer sammen med den nye ver-denspostkonvention som var det grundlag fore-ningens virksomhed var baseret på. Konventioner-ne kunne først trykkes og fordeles når de enkelte medlemslandes regeringer havde ratificeret de vedtagne bestemmelser så de „haltede" altid lidt bagefter.

Da det danske postvæsen i forvejen benyttede to-farvede frimærker som delvist var i de nu vedtagne farver; 4 øre blå (og grå) 8 øre rød (og grå) samt 25 øre grøn (og grå) indså postens ledelse at det ville blive nødvendigt at udgive en helt ny frimærketype til fortrinsvis internationalt brug.

Opgaven med at tegne den nye type blev givet til kunstmaleren Nilaus Fristrup (1836-1909) som afleverede en arbejdstegning med tre forskellige ornamenter i hjørnerne. Et af ornamenterne blev udvalgt og gravør L. Lauter formindskede tegnin-gen til frimærkestørrelse ved hjælp af en pantograf.

Våbentypen med store hjørnetal udgave 1884.

Herefter blev der fremstillet galvanoer (en slags klicheer) til trykforme af hele ark à 100 stk. af hver af værdierne 20 øre og 5 øre. Herefter gik trykningen i gang og frimærkerne i den nye type kunne fordeles til posthusene i juni 1882 og tages i brug.

Det centrale i frimærkets motiv var det kronede vå-benskjold med de tre løver og ni hjerter fra det danske rigsvåben. Frimærkerne i denne udgave er derfor blevet kendt under navnet „Våbentypen".

Små og store hjørnetal

Af en eller anden i dag ukendt årsag opstod der utilfredshed med Lauters gravering og posten anmodede på et tidspunkt i 1883 den tyskfødte gravør Philip Christian Batz (1820-1895) om at udarbejde en ny gravure til 20 øres frimærket. Efter denne gravure blev der fremstillet moderstempler til værdien 5 øre og begge samt værdien 10 øre blev udsendt i 1884-1885. Senere i 1901-1902 ud-sendte posten også værdierne 1 øre (gul) 15 øre(lilla) og 24 øre (brun) i Våbentypen.

For gravør Batz gik opgaven ud på at gøre det gamle og det nye mærkebillede ens men det lykkedes ikke helt. Frimærkesamlere opdagede hurtigt at der var forskel på størrelsen af værdicifrene i de fire hjørner og da Lauters udgave har de mindste cifre siges den at have „små hjørnetal" i modsætning til Batz „store hjørnetal".

For almindeligt dødelige kan det være lidt svært at kende forskel på de to udgaver så der er også andre kendetegn at holde sig til. De er beskrevet i frimærkekatalogerne.

Dansk Vestindisk frimærke fra 1903 i Våben-typen.

TropeudgavenTil brug på De dansk-vestindiske Øer som blev medlem af Verdenspostforeningen i 1877 efterkom man også opfordringen om ensartede farver og indførte frimærker i Våbentypen. Man var imidlertid lidt sent ude for de to første værdier 1 cent grøn og 5 cents blå blev først udgivet i 1900 og i 1903 ud-kom de to sidste værdier i typen 2 cents rød og 8 cents brun.

Da der skulle et andet landenavn og andre værdi-angivelser til måtte den vestindiske udgave af Våbentypen tegnes om. Dette arbejde blev udført af Johan Chr. Danielsen (1840-1914) som også stod for graveringen af de nødvendige stempler.

Set i bakspejlet kan det altså konstateres at Vå-bentypen har ikke mindre end to tegnere og tre gravører som ophavsmænd.

Udstillingen kan ses i Frimærkekabinettet til 31. maj 2008.