I 2012 besluttede Udenrigsministeriet i Danmark - som et af de sidste udenrigsministerier i Europa - at nedlægge deres kortbølgeradiosystem. I dag foregår kontakten med ambassader verden over via internet og satellittelefoner. Men sådan har det ikke altid været…

Udenrigsministeriet indførte kortbølgeradiosystemet for godt 40 år siden. Årsagen var at det eksisterende telexnetværk var alt for dyrt og samtidig var de landlinjer tjenesten benyttede ustabile og sårbare over for angreb. Det gjorde det vanskeligt - og til tider helt umuligt - at kommunikere med ambassader i udsatte og krigshærgede områder.

Igennem tiden har forskere verden over forsøgt at udvikle forskellige metoder til at kryptere hemmelige meddelelser. Her billede af den tyske kodemaskine Enigma som også udstilles på Post & Tele Museum.

Fjenden lytter med

I begyndelsen blev radiofolkene rekrutteret fra forsvaret men med tiden begyndte Udenrigsministeriet at uddanne deres egne folk til at betjene systemet. De korrespondenterattacheer der blev udsendt til ambassader i Den tredje verden blev også uddannet i at betjene kortbølgeradioerne som var installeret på omkring halvdelen af de i alt 76 ambassader verden over.

En af ulemperne ved at kommunikere via radio er at man aldrig ved hvem der lytter med. Men med kortbølgeradioen er det forholdsvis simpelt at kode beskederne. Det eneste det kræver er at der sættes en kodenøgle i radioen som så automatisk krypterer alle beskeder. Når beskeden er givet fjernes kodenøglen igen og radiosignalet er igen åbent for alle. Det er selvfølgelig bydende nødvendigt at fjenderne ikke får fat i nøglen da de ellers vil være i stand til at afkode beskederne.

Radioen får sin ilddåb

Allerede kort tid efter at ministeriet havde fået tilsluttet deres nye radiosystem brød der krig ud mellem Israel og Egypten i 1973. Alle landlinjerne blev ødelagt og kortbølgeradiotjenesten blev taget i brug.

Da den amerikanske ambassade i Teheran blev stormet af revolutionære studenter som tog alle amerikanske statsborgere som gidsler blev al kommunikation til og fra ambassaden afbrudt. Ambassaden kunne derfor ikke gøre omverdenen opmærksom på angrebet. En ambassadefunktionær anmeldte overfaldet til den danske ambassade i Teheran der havde kortbølgeradio. Beskeden blev sendt til Danmark der straks tog kontakt til det amerikanske Udenrigsministerium i Washington. Efterfølgende skrev den amerikanske udenrigsminister under Ronald Reagan Cyrus Vance en takkeskrivelse til det danske Udenrigsministerium (se den her).

(se takkebrevet her)

Britisk krigskonvoj under Golfkrigen. Wikimedia Commons.

Da Irak angreb Iran i 1980 og skød Iran-Irak krigen i gang var kortbølgeradioen den eneste mulige forbindelse til de danske ambassader i Teheran og Bagdad. Og da de hollandske belgiske og irske udenrigsministerier ikke kunne komme i kontakt med deres ambassader trådte det danske Udenrigsministerium og kortbølgeradioen hjælpende til.

Ti år senere var den gal igen da Iraks diktator Saddam Hussein endnu engang fik blod på tanden og beordrede en invasion af nabolandet Kuwait. Golfkrigen var en realitet! De invaderende irakiske tropper kappede alle telelinjer hvilket gjorde at mange lande mistede kontakten til deres ambassader i Kuwait City. Men dette var ikke tilfældet i Danmark hvor Udenrigsministeriet bibeholdt kontakten med den danske ambassade via kortbølgeradioen. Så i en periode var det udelukkende Udenrigsministeriets kortbølgeradio der formidlede kontakt mellem Kuwait og 12 europæiske nationer.

Selvom det ikke var almindeligt at en udenrigsminister selv benyttede radioen skete det under Golfkrigen hvor daværende udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen kommunikerede direkte med de danske ambassadører i Kuwait og Irak.

I 1999 ramte et stort jordskælv Tyrkiet og ødelagde 88.000 huse. Det store jordskælv målte 76 på Richterskalaen og blev fulgt op af flere end 1.000 efterskælv. Wikimedia Commons.

Satellitter og morsenøgler

I 1997 begyndte Udenrigsministeriet at eksperimentere med satellitkommunikation og internetbaseret datatrafik på de ambassader der ikke havde kortbølgeradio. I 1999 rystede det største jordskælv i mands minde den tyrkiske befolkning og dræbte flere end 17.000 mennesker og satte den i forvejen skrøbelige infrastruktur ud af kraft. Kommunikation med Tyrkiet foregik stadigvæk via kortbølgeradio så da landlinjerne blev ødelagt var det igen den gamle kortbølgeradio der måtte klare skæret og koordinere hele nødhjælps - og redningsindsatsen.

Nederst i venstre hjørne kan ses en morsenøgle der er tilsluttet kortbølgeradioen så ministeriet kunne sende kodede morsebeskeder via radioen.

I en enkelt situation har ministeriet sågar måttet ty til morsetelegrafi via kortbølgeradioen. I Polen var der i starten af 1980'erne en krise hvor alle telexlinjerne var blevet klippet og forbindelserne med radioer og radiofjernskrivere var voldsomt forstyrret. For at få kontakt med ambassaden i Warszawa sendte ministeriet telegrafist Niels Wilhelmsen til Polen med en lille radio. Det lykkedes Wilhelmsen at få smuglet radioen ind i landet og skabe radiokontakt pr. morsenøgle med radiotelegrafist Jens Holger Jensen der sad hjemme i København.

Men selvom radioen i den grad har vist sig brugbar i krisesituationer har den også mange gange vist sit værd i mindre dramatiske situationer. Til de udstationerede korrespondenter der på grund af dårlige telefonforbindelser ikke kunne komme i kontakt med deres pårørende hjemme i Danmark tilbød Udenrigsministeriet private radiosamtaler. Radiotjenesten blev således et kærkomment bindeled mellem korrespondenterne og familierne hjemme.

De ansatte i Udenrigsministeriet kunne også fra tid til anden fornøje korrespondenterne med nyheder og referater fra fodboldkampe. Og det var meget populært ikke kun blandt korrespondenterne. Den 24. juni 1986 skrev en korrespondent i Bangkok følgende tak til Udenrigsministeriet:

Til radiostationens sportsredaktion

Vi mennesker har jo en lykkelig evne til hurtigt at glemme hvad der går skidt. Glemsomheden kommer desværre ofte også til at omfatte ydet service fra andres side i "saven"-. Derfor disse linier for på ambassadens vegne at takke jer for de muntre kampreferater som ikke alene kom os på ambassaden til glæde men som også blev læst af fodboldsinteresserede i kolonien og danske kunder i Kancelliet. Altså en varm tak fra Bangkok og de bedste hilsener.

I dag bruger Udenrigsministeriet satellitsystemet Global WAN II til at kommunikere med de cirka 1.850 udstationerede medarbejdere verden over. Systemet kan kommunikere både ved hjælp af landlinjer og satellitter hvilket giver det en langt større stabilitet og sikkerhed end de tidligere systemer. Landlinjehastigheden for Global WAN II er op til 60 MBits mens satellitkommunikationen kun tillader 1 MBits.

Kortbølgeradioen udstilles på Post & Tele Museum

Da den sidste radiotelegrafist og chef for radiokommunikation i Udenrigsministeriet Jens Holger Jensen gik på pension blev radiotjenesten samtidig nedlagt og Post & Tele Museum fik overdraget ministeriets sidste kortbølgeradio. Radioen kan ses i museets nye permanente udstilling.

Post & Tele Museum takker Udenrigsministeriet for at have doneret radioen til museet og sender en stor tak til alle de ansatte i ministeriet - i særdeleshed radiotelegrafist Jens Holger Jensen og IT-medarbejder Jan-Henrik Skou - for at have hjulpet med at dokumentere kortbølgeradiosystemets fascinerende historie.