Sidst i 1800-tallet blev trådløs radiokontakt en realitet da det lykkedes for Guglielmo Marconi at få radioforbindelse over den engelske kanal. I begyndelsen af 1900-tallet var mange af de store passagerskibe udstyret med radiotelegrafianlæg. Og da zeppelinerne erobrede himmelrummet som et svævende symbol på fremskridt var de også udstyret med radioudstyr.

Dette maskingevær blev fjernet fra vraget inden det blev stukket i brand af besætningen som alle overlevede. Tilhører Bangsbo Museum.

En krigsmaskine

Den første internationale passagerflyvning pr. zeppeliner fandt sted i 1912 og en kommende konkurrent til de store passagerskibe var for alvor født. Men zeppelinerne skulle kun få lov til at svæve som venlige hvaler på himlen i få år før alt blev forandret. Første verdenskrig brød ud og zeppeli-nerne forvandlede sig til grusomme spækhuggere. Tyskerne havde med zeppelineren en langtrækken-de krigsmaskine og ved krigens udbrud påbegynd-tes der opbygning af zeppelinere til militært brug.

Radiokontakt var ikke nok

Den 17. februar 1915 var det tyske luftskib L3 sendt ud på en rekognosceringsopgave ved den norske kyst. Luftskibet var taget af sted på sit togt med kun to ud af de tre motorer i funktion. Det skulle vise sig at blive fatalt for en grim snestorm gjorde det af med endnu en motor og skibet var dermed ikke længere manøvredygtigt. Luftskibets kaptajn Fritz indså sit nederlag og bad telegrafisten om at sen-de et radiotelegram: De befandt sig omkring Lyng-vig og han havde besluttet at vende om.

Kaptajn og mandskab kæmpede videre i nogle timer men de havde vinden imod sig og motorer som ikke kunne drive propellerne med den nødven-dige kraft. Telegrafisten kom på arbejde igen for det var efterhånden gået op for besætningen at det ikke var muligt at nå tilbage til Hamborg. Denne gang telegraferede de til den tyske flåde og bad om hjælp. Kort efter modtog de svar fra flådechefen; en torpedobåd skulle bruge seks timer på at nå frem og var dermed ikke en reel mulighed for hjælp i nøden.

Den ødelagte zeppeliner og nysgerrige tilskuere i de typiske fanødragter. Illustration fra Nordby Sognearkiv.

Efter en hurtig rådslagning blandt besætningen be-sluttede man at forsøge at nå tyskernes nordligste luftskibsbase som lå i Tønder kun 40 kilometer syd for den daværende dansk-tyske grænse. Det viste sig dog at være en uopnåelig destination idet den sidste motor satte ud og luftskibet drev nu for vin-den. For ikke at drive ud over Nordsøen tømte be-sætningen brint ud af cellerne og skibet nødlande-de sidst på eftermiddagen på den nordvestlige del af det danske Fanø.

Radiosikkerhed i krigstid

En international radiokonference fandt sted i som-meren 1912. Som på konferencen seks år tidligere var nødsignaler og international regulering på programmet. I kølvandet på Titanics forlis få måneder tidligere var emnet i høj grad aktuelt. Der var på det tidspunkt ingen gældende regler om at radioanlæggene ombord på skibene skulle være døgnbe-mandede. Spekulationerne var mange om hvorvidt samtlige Titanics passagerer kunne være blevet reddet hvis telegrafisten på det nærmest liggende skib ikke var gået til ro for natten.

Med første verdenskrigs udbrud i 1914 opstod en pause i det internationale samarbejde på radioom-rådet.