Det hemmelighedsfulde X
I år er det 100 år siden at den danske spionthriller Det hemmelighedsfulde X havde premiere på Metropolteatret i København. Med et telegram som omdrejningspunkt leverer filmen en spændingsfyldt fortælling fra tiden lige inden første verdenskrigs udbrud.
Foto: Det Danske Filminstitut Billed- & Plakatarkivet
Det var den 23. marts 1914 at Det hemmelighedsfulde X for første gang blev vist for et dansk biografpublikum. Filmen havde allerede haft premiere i USA hvor den havde indbragt usædvanligt flotte anmeldelser. Også i Danmark var reaktionerne positive. Politikens anmelder skrev om et publikum "der hyppigt brød ud i Bifald" og mente at det var "en overordentlig god Film en Folkekomedie i levende Billeder".
Stykkets instruktør var Benjamin Christensen (1879 - 1959) operasanger og champagneimportør nær ven af Storm P og senere især kendt for kunstneriske gyserfortællinger som den dansk-svenske stumfilmsklassiker HeksenHäxan (1922). Det hemmelighedsfulde X var Christensens debutfilm og han spiller selv hovedrollen som den tapre og elegante løjtnant von Hauen.
Handlingen er temmelig ligetil: Danmark kommer i krig med en unavngiven fjendemagt og hovedpersonen modtager en forseglet ordre fra sin øverstkommanderende. Men seglet bliver brudt og beskeden opsnappet af en fæl spion Grev Spinelli der ligeledes efterstræber hovedpersonens hustru. Dette fører til farlige forviklinger og mange actionmættede scener. Løjtnanten bliver dømt til døden for forræderi men når i sidste øjeblik at blive reddet af sin handlekraftige hustru der afslører den lede Spinellis intriger. Centralt i handlingen figurerer en mølle hvis dystre silhuet leder tankerne hen på Dybbøl og krigen i 1864.
Filmen blev allerede i sin samtid hyldet for sine livfulde billeder og tekniske finesser. Anmelderen på Berlingske Tidende skrev fx at:
[…] den fotografiske Optagelse er saa smuk som man sjeldent ser det og i teknisk Henseende er denne Film noget enestaaende. Alting er saa omhyggelig gennemtænkt og velforberedt at Kritiken intet har at sige.Og det er primært for sine tekniske og visuelle effekter at Det hemmelighedsfulde X er gået over i filmhistorien. Den regnes som banebrydende blandt cineaster og filmforskere ikke mindst på grund af Christensens brug af skygger og lyseffekter.
Mystiske telegrammer og diplomatiske kriser
Men også som et vidnesbyrd om gamle dages kommunikationsteknologier udgør Det hemmelighedsfulde X et vigtigt levn. Derfor indgår den også i Post & Tele Museums samlinger.
Det er absolut ingen tilfældighed at filmens spionintriger tager udgangspunkt i et mystisk telegram som henviser til filmtitlens "hemmelighedsfulde X". Tiden omkring første verdenskrig - inden telefonen og den trådløse radiokommunikation fik sine endelige gennembrud - var telegrafens guldalder. Fra 1850'erne og fremad var verden blevet forbundet gennem komplekse netværker af telegrafiske kabler. Og telegrafen var det primære kommunikationsmiddel blandt diplomater og statsmænd ligesom i forretningsverdenen og dele af militæret. Mange konflikter og diplomatiske kriser associeredes med specifikke navngivne telegrammer fx Emsdepechen (den fransk-preussiske krig 1870-71) og Krugertelegrammet (Boerkrigen). Mest legendarisk er the Zimmermann Telegram der i foråret 1917 skulle bidrage til at skubbe USA ind i verdenskrigen på ententemagternes side.
Så telegrafen indgik i det storpolitiske arsenal og telegrammer var stof til spænding og drama. I den engelsksprogede verden talte man om wire-thrillers: føljetonromaner noveller tegneseriehæfter og indimellem også film hvor tidens telekommunikation - telegrammer telegrafstationer telefoner og telefondamer - indgik som bærende bestandsdele. Om Benjamin Christensen selv var fan af genren er ikke godt at vide men på flere steder i filmen bruger han kommunikationsteknologier som et middel til at skabe spænding. Fx er der en fantastisk scene der illustrerer transmitteringen af en afgørende meddelelse som glødende bogstaver der slingrer sig frem langs en luftbåren teleledning.
Filmen viser også andre aspekter af fortidens kommunikationsteknologiske landskab. Grev Spinelli og hans spionnetværk kommunikerer eksempelvis med hjælp af optiske signaler og brevduer der stadig gennem det 20. århundrede var vigtige kommunikationsmidler - ikke mindst i militære sammenhænge. Under begge verdenskrige udgjorde brevduer en integreret del af de militære kommunikationslinjer bag og ved fronten. Radiosignaler kan aflyttes og kabler ødelægges så brevduer og lyssignaler - eller systemer med løbende ordonnanser - var ofte mere tilforladelige i en krigssituation1.
Det hemmelighedsfulde X er altså et mangefacetteret kunstværk som kan betragtes på flere forskellige niveauer. Men primært er det en smuk og stemningsfyldt billedfortælling der bibringer et glimt af den tid som forfatteren Stefan Zweig døbte "Verden af i går".
KilderJacob Westergaard Madsen: Fuglekrigen Museumsposten 12002 s. 3.
