Luftpostbil
Når Post & Tele Museum sensommeren 2012 genåbner udstillingen om det 20. århundredes kommunikationshistorie er det med en gammel kendt ven i front.
Navnet er Renault 4 og den ankom en kold dag i februar med kran via Postgården. Efter sikker landing på Post & Tele Museums 3. sal blev de sidste 20 meter tilbagelagt med rugbrødsmotor. Renault'ens nye hjem er ved indgangen til den udstilling om kommunikationens århundrede der netop nu bygges op. Fra forsædet er der udsigt til bilens postale forgængere som posttoget isbåden kugleposten og fodpostbudet.
Renault'en kørte i sin tid på landpostruten Svendborg-Grasten indtil den i 1981 blev påkørt og udbrændte. Bilen blev renoveret på postens autoværksted i Århus og overdraget museet i 1983.
Post- og Telegrafvæsenet anskaffede i 1962 de første fem Renault 4 til brug for landposten. Den lille terrængående varevogn blev en stor succes. Da de sidste Renault 4-biler blev indregistreret i 1988 havde man rundet 8.000 eksemplarer i postens tjeneste.