Juleaftensdag 1624 underskrev Christian den Fjerde "Forordning om Post-Budde". Forordningen er grundlaget for Nordens ældste offentlige postvæsen. Det drejer sig om befordring af breve. Efter 375 år i stadig forandring er postvæsenet i dag tilbage ved udgangspunktet: brevet. I mellemtiden har det beskæftiget sig med et hav af forskellige opgaver.

På private hænder

Forordningen fra 1624 skabte rammerne for et simpelt brev-transportsystem. Ad 9 forskellige ruter med udgangspunkt i København blev bude til hest og fods sendt rundt i landet efter faste tidsskemaer. Budene bragte brevene til posthuse på ruterne hvor adressaterne kunne afhente dem. Portoen skulle dække omkostningerne. Det kneb nu i begyndelsen selvom kongens postvæsen havde eneret på at befordre breve.

Christian den Fjerdes søn Frederik den Tredje tog konsekvensen og forpagtede i 1653 postvæsenet ud til købmanden Paul Klingenberg. Han overtog monopolet og indtægterne mod at afholde alle udgifterne. Det blev en god forretning for han fik mulighed for at udvide brevtransporten med transport af passagerer og gods på egne vogne og skibe. Efter Klingenbergs afgang i 1685 overdrog Christian den Femte postvæsenet til sin søn Christian Gyldenløve. Han og senere hans enke Dorothea Krag nød indtægterne fra det voksende postvæsen helt frem til 1711 så tog kongen atter over.

Statens guldæg

Frederik den Fjerde havde brug for penge og indtægterne fra posten svigtede ikke hans forhåbninger. Gennem hele 1700-tallet gav posten et komfortabelt overskud der først og fremmest brugtes til pensioner til kronens embedsmænd og deres efterladte. Der blev også råd til at støtte missionsarbejde sociale foranstaltninger som Vajsenhuset og Frederiks Hospital og erhvervsmæssige initiativer som Den kgl. Porcelænsfabrik.

En gevaldig forøgelse af postvæsenets omfang kom i sidste del af 1700-tallet med overtagelsen af Befordringsvæsenet til lands og til vands. Posten drev nu også vognmandsforretning og færgeri.

Dagvogn og frimærke

I god tråd med postens interesse for transport af alt andet end blot breve var også indførelsen af "dagvognen" i 1829. Initiativet til disse faste passager- og pakkevogne mellem de danske byer blev taget af Køges postmester ritmester Johan Andreas von Mühlensteth. Dagvognene blev umådeligt populære selvom en H. C. Andersen hurtigt kunne prise togrejserne som langt mere behagelige. Postens dagvogne forblev menigmands rejsemulighed også længe efter at det første tog var rullet fra København til Roskilde i 1847.

En anden nyhed blev afgørende for at brevet fik en gevaldig opblomstring: frimærket der indførtes i 1851. Billig og ensartet porto betalt på forskud af afsenderen der hurtigt lærte at bruge postkassen i stedet for den tidskrævende vej til posthuset.

Telegrafi m.m.

En helt ny form for kommunikation så dagens lys i 1700-tallets sidste år: den optiske telegraf. Inspireret af franskmanden Chappes signalsystem der er udødeliggjort i romanen "Greven af Monte Christo" udvikledes herhjemme et system af master med ophængte træplader. Budskaberne aflæstes i kode fra højdepunkt til højdepunkt gennem det danske landskab. I klart vejr kunne en meddelelse sendes fra Slesvig til København på under en halv time! Postvæsenet administrerede systemet fra 1802 til det nedtoges i 1862. Dermed havde væsenet trådt sine telegrafiske barnesko.

Det blev da også postvæsenet man organisatorisk henlagde den elektriske telegraf under da den blev sat i drift i 1854. Telegrafvæsenet udviklede sig til en selvstændig enhed og optog med tiden telefoni radiotelegrafi radiofoni og kabelbåren kommunikation blandt sine arbejdsområder.

I 1927 blev Telegrafvæsenet en integreret del af det der da kom til at hedde Post- og Telegrafvæsenet P & T.

Landets største arbejdsplads

Allerede i 1920 havde posten kastet sig over endnu en indbringende virksomhed: betalingsformidling via postgiro-systemet. Antallet og bemandingen af landets posthuse steg markant i takt med at denne betalingsform blev den menige danskers foretrukne.

Også indirekte var borgerne storkunder hos P & T gennem deres regionale telefonselskab og Danmarks Radio. For disse virksomheder betjente sig af P & T der sørgede for de tekniske forbindelser mellem byer regioner landsdele og med udlandet. P & T blev op igennem det 20. århundrede sammen med DSB landets største arbejdsplads og besidder af fast ejendom.

Afvikling

Den tekniske udvikling har krævet sine ofre også inden for postvæsenet. Befordring af passagerer blev det første der faldt for jernbaner og rutebiler. I 1912 indstilledes den sidste postale dagvognsrute. Færgerierne afhændedes også efterhånden. Den sidste postale færgerute Esbjerg - Fanø blev overtaget af DSB i 1977.

Den politiske udvikling har dog forårsaget langt de fleste ændringer i det statslige postvæsen. Hele postgirovirksomheden udskiltes som selvstændig statslig virksomhed i 1988 om end stadig under P & T. I 1991 blev det til GiroBank AS med staten som hovedaktionær. Fusionen med Sparekassen Bikuben fandt derefter sted. Virksomheden hedder i dag BGBank og er et børsnoteret aktieselskab. Den historiske baggrund viser sig dog stadig i filialnetssamarbejdet med posten.

Også de indbringende tele-aktiviteter er nu helt udskilt fra posten. Som en parallel til girohistorien blev teletjenesterne først til Statens Teletjeneste i 1986 så til det statslige TELECOM AS dernæst underlagt Tele Danmark AS ligesom de regionale telefonselskaber.

Fremtid

P & T blev i 1995 til det statslige selskab Post Danmark. Endnu er det ikke sat på aktier. Stadig er det under kraftig trimning med frasalg af fast ejendom og nedbringelse af antallet af ansatte på dagsordenen. Vi kan følge anstrengelserne gennem dagspressen: Ny teknik moderne organisation en kraftig satsning på kerneområdet brevet og en kreativ udnyttelse af postens store potentiale: detailleddet.

Gennem århundreder har det danske postvæsen opbygget en unik kontaktflade til den danske borger. Den består af et stort net af postkontorer og ikke mindst af postbudets daglige kontakt med hver eneste danske husstand. Kun fantasien synes at sætte grænser for hvordan sådan et kommunikationssystem kan udnyttes - og så selvfølgelig konkurrencen. Og den bliver uden tvivl hård.

Forbliver det danske postvæsen statsligt eller bliver det privat? For de ansatte vil svaret på det spørgsmål uden tvivl have større betydning end for kunderne. Brevene skal nok komme ud hurtigt sikkert og billigt. Men det bliver spændende at se om vi i 2024 kan fejre 400 års jubilæum for Christian den Fjerdes postvæsen i det oldenborgske kongehus røde og gule farver prydet med den danske regents monogram.