Efter 1. verdenskrig var Færøerne uden regelmæssig skibskontakt med Danmark. En portoforhøjelse førte til at Færøerne i januar 1919 måtte udgive provisoriske frimærker. Ordrerne om dette blev telegraferet på engelsk via England.

I første halvår 1994 markerer museet 75-året for udsendelsen af de såkaldte Færø-provisorier i januar 1919. "Provisorisk" betyder "midlertidig" eller "foreløbig" og i forbindelse med frigørelsesmidler menes der "ændring af den pålydende værdi" - enten ved påtrykning eller på anden vis.

Som regel blev provisorier udstedt i forbindelse med en takstændring hvis man ikke kunne nå at fremstille nye frimærker i tide men provisorier er også blevet fremstillet af økonomiske årsager for ikke at kassere større oplag af frimærker m.v. der ikke længere var brug for.

Frimærkerne kom ikke med næste skib

Optakten til Færø-provisorierne var en portoforhøjelse pr. 1.1.1919. Lokalportoen for postkort og tryksager skulle stige fra 3 til 5 øre og såvel lokalportoen for breve som landsportoen for postkort blev forhøjet fra 5 til 7 øre.

Færøerne var dengang dansk postområde og dermed også omfattet af takstforhøjelsen. Bekendtgørelsen om de nye takster kom allerede den 16.11.1918 men som følge af uregelmæssig skibsforbindelse med Færøerne efter første verdenskrigs afslutning nåede oplysningen uheldigvis først frem til Thorshavn den 9.12.1918.

På Færøerne regnede man med at de nye frimærker til brug fra januar ville ankomme med næste skib den 19.12.1918. Men da dette ikke skete forudså postmesteren mangel på frimærker - især af værdien 2 øre - til brug ved opfrankeringer og generaldirektoratet blev telegrafisk anmodet om at fremsende flere frimærker snarest. Der kom imidlertid ikke noget svar fra ledelsen.

Firmærkerne som blev påført et + 2øre

Telegrammer via England

Postvæsenet var først klar til at udsende de nye frimærker til landets posthuse den 28.12.1918 men nu var der ikke mulighed for at fremsende Thorshavns ration i tide idet næste skib efter planen først skulle afgå fra København den 18.1.1919. Et forsøg på at sende frimærkerne via Bergen slog fejl fordi Det Bergenske Dampskibsselskab ikke havde genoptaget sejladsen til Færøerne efter krigen. Pakken med frimærker blev senere sendt via Hull i England men den nåede først frem medio februar - tre uger efter provisorietiden.

31.12.1918 var der endnu ikke indgået svar til Thorshavn på telegrammet fra den 19. Et nyt telegram blev fremsendt med forespørgsel om hvorledes man skulle forholde sig i betragtning af de meget små restbeholdninger af frimærker. Svaret kom samme dag: Mærkerne måtte kun sælges stykvis først 5 + 2 øre dernæst 5 + 1 øre og når disse var opbrugt kunne man klippe 4 øres mærkerne i to dele og bruge dem som 2 øres. I telegrammet lød formuleringen ordret: "cut four in two half" fordi korrespondancen skulle via England som endnu ikke havde ophævet telegrafcensuren og krævede engelsk tekst.

Den 1.1.1919 opgjorde postmesteren i Thorshavn restbeholdningerne af 1 2 3 og 4 øres frimærker til at være hhv. 6 1 1 og 11 ark. Resultatet blev meddelt telegrafisk til København og samtidig bad man om at måtte udskyde datoen for de nye taksters ikrafttræden.

Overklipning af 4 øres mærker

I et svartelegram af 4.1.1919 (som ikke indeholdt afslag på ønsket om udsættelse) henviste generaldirektoratet postkontoret til også at klippe mærkerne af beholdningen af tryksagsomslag med påtrykte 4 øres frimærker og halvere disse.

Dagen før altså den 3.1.1919 var 2 øres frimærker sluppet op og de blev nu erstattet af halverede 4 øres frimærker. Overklipningen af de enkelte mærker foregik fra hjørne til hjørne med saks. I alt halveredes 12 ½ ark 4 øres frimærker og samtlige 2.500 "to øres" frimærker blev brugt på forsendelser med undtagelse af ét eksemplar som omtales under "Aktuelt netop nu".

Mandag den 6.1.1919 tog man hul på beholdningen af tryksagsomslag der udgjorde 1.850 stk. Først blev de påtrykte 4 øres frimærker udklippet og dernæst halveret på samme måde som frimærkerne. Det blev til 3.700 "2 øres" frimærker der alle blev anvendt til opfrankering af forsendelser men med lidt større besvær fordi de ikke som frimærkerne var forsynet med lim på bagsiden.

Allerede fredag i samme uge var tryksagsomslagene opbrugt hvilket postkontoret meddelte i et telegram til Generaldirektoratet for Postvæsenet samme dag. Svaret kom dagen efter og indeholdt denne forholdsordre: "Surcharge cypher 2 øre on necessary number of 5 øre stamps" (overtryk cifrene 2 øre på nødvendigt antal 5 øres frimærker). Dem var der nemlig nok af.

En snedker fabrikerede stolebensstemplet

Den 13.1.1919 blev der med pen og blæk udarbejdet udkast til dette forlangte overtryk på tre 5 øres frimærker der var opklæbet på en vignet til brevbundter. Med udkastene i hånden opsøgte postassistenten et lokalt dagblads trykkeri og bad dem om at udføre påtrykningen af de hele ark af frimærker. Trykkeriet kunne dog ikke påtage sig opgaven men man udleverede beredvilligt det nødvendige antal løse typer til formålet.

En snedker i Thorshavn monterede typerne i en træklods som han også forsynede med et håndtag i form af et udsavet stykke af et gammelt stoleben. Af samme årsag har stemplet lige siden været kendt under navnet "Stolebensstemplet". Med dette primitive stempel udførte personalet på postkontoret nu selv fremstillingen af de i alt 15.500 stk. 2 øres provisorier. Af disse blev ca. 14.500 anvendt til frankering. Provisorierne blev trykt enkeltvis med den forhåndenværende ordinære stempelsværte Man færdiggjorde ét ark ad gangen og styringen af trykkets placering i højden blev klaret ved hjælp af en lineal.

Som tidligere nævnt afgik der skib til Thorshavn lørdag den 18.1.1919 og de bestilte frimærker samt en beholdning af frimærker i de nye værdier blev sendt med dette skib som anløb Thorshavn fem dage senere.