I 1837 offentliggjorde amerikaneren Samuel Morse sin epokegørende opfindelse af et telegrafapparat som dog først blev taget i brug i 1844. Herhjemme blev den første elektromagnetiske telegraf oprettet i 1854 på strækningen Helsingør-Hamburg. Dermed var Telegrafvæsenet kommet til verden.

Morseapparatet består af en elektromagnet hvorover der er anbragt et anker af blødt jern på en vægtstangsarm som bliver holdt oppe af en fjeder. Elektromagneten bliver magnetisk når der passerer en elektrisk strøm gennem dens vindinger og dermed tiltrækkes ankeret; det går ned og den anden vægtstang går op.

Den nu opadgående skrivearm bevæger et roterende farvehjul op mod en papirstrimmel der bliver trukket frem af et loddrevet eller fjedertrukket løbeværk eller - i en anden type morseapparater - fører papiret op mod farvehjulet. Der kommer altså en streg på papiret så længe ankeret er tiltrukket.

Strømmen til elektromagneten sluttes og afbrydes ved hjælp af en telegrafnøgle. Når nøglen er trykket ned en kort tid kommer der en kort streg - en "prik" på papiret. Når den er oppe er der ingen skrift og trykkes nøglen atter ned tre gange så længe som første gang kommer der en tre gange så lang streg på papiret - en "streg".

Morsealfabetet

Morsealfabetet er opbygget af prikker og streger. Man har taget et stykke engelsk tekst og talt op hvor mange gange de enkelte bogstaver forekom. Der var flest eer. For at kunne telegrafere med den største hastighed blev et "e" derfor én prik et "i" to prikker et "t" én streg osv. For at få et mål for hastigheden valgte man "Paris" som normalord (med morseskrift .--. .- .-. .. ...). For at opnå et 1. klasses certifikat som telegrafist skulle man sende og modtage med speed 125; dvs. at man skulle sende 25 ord i minuttet - fejlfrit.

På museet kan de besøgende selv forsøge sig som telegrafister. Deres morsetegn kommer dog ikke ud på papir men med lyd ligesom radiotelegrafisterne modtager signalerne.

Modtagning

Når telegrafisten på en ledningsbaseret station skulle skrive telegrammet ned brugte han ikke strimmelen men lyttede til de klik der fremkom når ankeret ramte elektromagnetens poler. I modsætning til radiotelegrafisten var det således rytmen han aflæste. Prøv selv at morse nødsignalet SOS

(... --- ...) med lyd: Di di di dah dah dah di di di og prøv så at banke det med en blyant med en tøven på stregerne.

For at forstærke lyden brugte man ofte et rør som anker eller anbragte relæet i en trækasse - en sounder. Og hvad så med strimmelen? Ja den var dokumentation for at telegrammet var rigtigt modtaget - eller forkert sendt.

Slut med morse

Den manuelle morsetelegrafi blev efterhånden erstattet af en maskinel som vi skal vende tilbage til i et kommende nummer af MuseumsPosten. For ledningstelegrafiens vedkommende blev den sidste morseforbindelse nedlagt i 1942 og radiotelegrafien synger også på sidste vers: overflødiggjort af fjernskriveforbindelser via satellit.