I særudstillingen Overvåget udstiller vi lige nu flere spektakulære genstande med hver sin utrolige historie. Historier om nervepirrende aflytningsoperationer og nederdrægtige postspioner. Om mennesker der satte deres liv på spil i kampen for det de havde kært og statsmagter der med alle midler bekæmpede ydre og indre fjender. Grevens kårde er den femte historie i serien om de mest opsigtsvækkende genstande i udstillingen.

Kården Magnus Stenbock bar under slaget ved Helsingborg den. 10. marts 1710 kan frem til 24. oktober 2010 ses som en del af særudstillingen Overvåget. Livrustkammeret Stockholm Sverige.

Triumfen

Danmarks hovedmodstander under Store Nordiske Krig (1700-1721) var arvefjenden Sverige. At bekæmpe Sveriges hastigt voksende indflydelse i Østersøregionen betød at bekrige den svenske soldaterkonge Karl XIIs generaler først og fremmest grev Magnus Stenbock (1664-1717).

Den svenske general feltmarskal og krigshelts største sejr var slaget ved Helsingborg i 1710 kulminationen på det sidste danske forsøg på at tilbageerobre det tabte Skåne. En storstilet dansk invasionshær under kommando af Jørgen Rantzau (1652-1713 ) var sejlet over Øresund i november 1709. Hæren havde krigslykken med sig og snart var store dele af Skåne igen på danske hænder. Svenskerne gav dog ikke fortabt og de to hære mødtes i foråret i et afgørende slag.

I slaget ved Helsingborg tørnede de to landes hære sammen i marsken uden for byen. Her viste Stenbock sig taktisk klogere end danske Rantzau og Stenbocks svenske hær kunne trække sig sejrrigt tilbage mens de danske soldater måtte flygte hovedkulds tilbage over Øresund. Aldrig siden har man fra dansk side forsøgt et felttog i Skåne.

Magnus Stenbock bar som andre adelsmænd en kårde både i krig og fredstid. Kården fungerede dels som våben og dels som et symbol på rang og status. Den kårde som Magnus Stenbock bar ved hans karrieres højdepunkt slaget ved Helsingborg i 1710 kan i øjeblikket ses i Post & Tele Museums særudstilling.

Detalje på kården.

Tilfangetagelsen

Under et felttog i Jylland blev Magnus Stenbock i 1713 omringet af danske fjender. Under den lange belejring led svenskerne. I et kodet brev til den svenske konge Karl XII (1682-1718) kan vi spore desperationen da hæren var plaget af sult og sygdomme: "Blandt alle ulykkerne er den værste den sygdom der allerede brød ud i Stralsund hvor femten hundrede blev syge under marchen blev stadigt flere syge og antallet er forøget dagligt så at over tre tusinde nu er syge".

Stenbocks hær kapitulerede i Tønning i Sydslesvig i maj 1713. Den svenske feltmarskal overgav sin kårde til Danmarks kong Frederik IV (1671-1730) der nådigt lod ham beholde både hat og kårde som tegn på en ærefuld kapitulation. Overgivelsen blev starten på Stenbocks tilværelse som krigsfange i København - først i et palæ ved Gammel Stand som det hørte sig til når krigsfangen havde givet sit adelige æresord og senere da Stenbock havde vist sig uværdig til tilliden i en celle på Kastellet.

Segl fra breve sendt fra Carl Wachtmeister til Magnus Stenbock 3. juni 1715. Wachtmeister har selv som et indgift medlem af familien været i besiddelse af et af Stenbock-slægtens segl for det røde øverste segl viser tydeligt Stenbocks våbenskjold med en springende buk. Stenbock eksperimenterede med forskellige former for hemmelig kommunikation: Hemmelige koder dæknavne usynligt blæk og forskellige brevkurerer. Han havde fuld tillid til sine kanaler og listige foranstaltninger.

Flugten

I det danske fangenskab kunne Magnus Stenbock drømme sig tilbage til sin tid på triumfens tinde og tilbage til sin elskede hustru Eva Stenbock (1671-1722). Ægteskabet var præget af stor kærlighed ægtefolkene imellem.

Det er således bl.a. i længsel efter sin hustru at Stenbock i sensommeren 1714 forsøgte at flygte. Han hyrede via mellemmænd en skipper der skulle sejle ham over sundet men danskerne var på vagt og flugtforsøget blev afværget da brevet med kontrakten mellem Stenbock og den tyske skipper Christian Rötke blev opsnappet af Erlunds spioner.

Spionen Erlund

Postspion Christian Erlund (1673-1754) vil være en velkendt skikkelse for flittige læsere af MuseumsPosten. Der findes ikke noget billede af kongens hemmelige mesterspion men hans breve forsvarsmanuskripter og opskrifter på forfalskning af segl har overlevet til i dag og findes nu på Rigsarkivet. I Post & Tele Museums særudstilling Overvåget kan man lige nu se nogle af Erlunds effekter og bl.a. blive klogere på præcis hvordan han åbnede afskrev og lukkede den svenske greves breve og bl.a. afslørede hans flugtforsøg.

Erlund fik også via en indviklet intrige udleveret Stenbocks private arkiver og indholdet heri var nok til at sende Stenbock i arresten. Stenbocks nye kvarter blev en celle på Kastellet hvorfra det ikke var muligt at flygte. Stenbock døde i 1717 efter fire års fangenskab i København nedbrudt af sygdom og uden at gense sin elskede hustru.

Post og Tele Museums særudstilling Overvåget er åben til 24. oktober 2010 og der er gratis adgang til udstillingen i perioden 17. august til 14. oktober 2010 begge dage inkl.