Selma Lagerlöf skilte sig ud fra mængden; ikke kun i kraft af sit forfatterskab fordi hun var den første kvinde der modtog Nobelprisen i litteratur eller fordi hun blev det første kvindelige medlem af Det Svenske Akademi. Hun var også en mønsterbryder som forretningskvinde og formåede for egne penge at købe sit barndomshjem tilbage til slægten og drive det som en professionel virksomhed.

Selma Lagerlöf og hendes ansatte i slutningen af 1920erne. Foto: Mårbackastiftelsen

Forretningssansen havde hun i blodet. Hendes morfar Carl Johan Wahlröth havde været en suc-cesrig forretningsmand. Lagerlöfs far havde des-værre ikke de samme evner og hans drift af godset Mårbacka endte med en bortauktionering af godset.Da Selma Lagerlöf i 1882 for lånte penge og imod sin fars vilje startede på Kungliga Högre Lärarinne-seminariet udtalte den målbevidste unge kvinde: "Jeg skal kunne tjene til mit eget brød og selv kun-ne stå inde for mine handlinger det skal blive min egen sag at nå hvorhen jeg vil nå og viljen skal være stor". Det var ikke tomme ord. I 1891 debute-rede hun som romanforfatter med Gösta Berlings Saga. Bare 4 år efter opsagde hun sit job som læ-rerinde for at hellige sig pennen. Med fortjenesten fra salget af bøgerne Jerusalem (1901) og Nils Holgerssons forunderlige rejse gennem Sverige (1906-1907) begyndte hun at købe sit barndoms-hjem tilbage. Først hovedhuset og senere også godsets jorder da hun med Nobelprisen modtog 139.79983 svenske kroner svarende til ca. 6 millioner svenske kroner i dag.

Foruden landbruget drev hun her Mårbacka Havremjöl der eksporterede store partier havremel bl.a. til USA. Omkring 10 tons producerede hun om måneden; en produktion der er tre gange større end pro-duktionen i dag på Stöpafors Kvarn verdens eneste tilbageblevne producent af havremel - eller skräd-mjöl som det hedder i Värmland.

Selma Lagerlöf engagerede sig i designet og mar-kedsføringen af sine produkter. I overensstemmel-se med tidens førende reklamebegreber stod der lidt historik om produktet bag på havremelspakker-ne underskrevet af den berømte forfatter selv. Til Mårbacka Havrekrafts emballage og reklame fandt hun også på rimet "Spis Havresigt - det er din pligt" og Lagerlöf udviklede opskrifter på retter der for hovedparten bestod af - ja rigtigt gættet - havremel.

Men selv med moderne markedsføring og stor pro-duktion blev Mårbacka Havremel aldrig en over-skudsgivende forretning. 1930ernes økonomiske krise kunne også mærkes på Mårbacka og Selma Lagerlöf havde måske en tendens til at være for generøs over for sine ansatte. I hvert fald går der en historie om at områdets storbønder følte sig pres-set af Lagerlöfs højere lønninger til karlene og pi-gerne på Mårbacka og derfor spurgte om hun ikke ville sætte lønnen ned. Forespørgslen resulterede i stedet i en lønstigning. Det siges at Lagerlöf inte-resserede sig for hver enkelt af sine ansatte; fx op-rettede hun en sygekasse for at hjælpe sine folk hvis helbredet svigtede.

Selv om der stadig sælges Mårbacka Havremel fra Mårbackastiftelsen er det ikke længere et vare-mærke der har nogen økonomisk gennemslagskraft. Det har derimod varemærket Selma Lagerlöf der har stor betydning for Mårbacka for Sunne kommune og for hele Värmland i arbejdet med at lokke turisterne til.

Oplev særudstillingen "Troldkraft - Læsernes Selma Lagerlöf" på Post & Tele Museum til den 10´. maj 2009.

Hent opskrifter på Selma Lagerlöfs favoritkager med havremel her