Samlerens hjørne - Collector's Corner
Museets butik er kendt af rigtig mange frimærkesamlere for sit store udvalg af postfriske frimærker. Butikken har netop udvidet sit sortiment med endnu flere originale samlerobjekter: Telefoner emblemer postkort porcelænsisolatorer knapper fra postvæsenets uniformer samt et lille udvalg af originale pins og emaljeskilte fra Jydsk Telefon og KTAS. Tilsammen kalder vi butikken for Collectors Corner.
Fabriksnyt bordapparat model M35 fra 1935. Telefonen har været brugt ved KTAS (Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab) og Fyns Kommunale Telefonselskab. Produceret af Kristian Kirks Telefonfabriker AS og Telefon Fabrik Automatic AS. Leveres i original emballage. Pris kr. 800-.
Flagskibet i det nye sortiment er en fabriksny telefon med håndsving fra 1935. Eller som en sand samler ville sige: Et originalt bordapparat model M35 fabriksny og i original emballage. Det fås ikke bedre. Telefonen har ikke en ridse eller en plet og den sorte lak skinner lige så flot som da telefonen blev lagt i æsken første gang. Faktisk behøver man ikke være samler for at synes at telefonen ville pynte hjemme i dagligstuen eller entreen. Den kan fx stå hvor fastnettelefonen stod før den blev erstattet af mobiltelefonen.
De nye samlerobjekter er enten dubletter reservedele eller restlagre som museet har fået forærende af Post Danmark AS og TDC AS. Efter at museet har udtaget det antal til sine samlinger som skal bevares for eftertiden er dubletterne sat til salg.
Der kommer hele tiden nye varer til så læg vejen forbi Collectors Corner når du er i København. Inden længe udvider vi med flere telefonmodeller filatelistisk litteratur og hvis du er telefonsamler kan du snart finde lige den mikrofontragt eller det håndsving du mangler i vores stumpemarked.
Du får historien med når du køber et originalt samlerobjekt i Collectors Corner. Her fortæller vi hvad vi ved om genstanden hvornår den har været brugt og til hvad. Det er samtidig dit bevis for at det ikke er en kopi du har købt men den ægte vare.