Hemmelige romantiske sprog gjorde de forelskede i stand til at udtrykke alt det der lå dem på hjerte men som man ifølge tidens moralbegreber umuligt kunne åbenbare frit og højlydt.

Handskesprog

Mange af de hemmelige sprog var knyttet til selskabelige sammenhænge hvor de både fungerede som en slags lege og som en accepteret form for flirt. Et af dem er handskesproget som var oplagt på en tid da handsker var en naturlig del af en kvindes dragt. Ved at holde sine handsker på særlige måder kunne man signalere sin interesse for en anden - eller bede ham holde sig væk. Den unge mand måtte være opmærksom. Glattede pigen sine handsker ud ville hun gerne tale med ham. Vendte hun derimod vrangen ud på dem gjorde han nok klogt i at holde sig væk for da sagde hun "Jeg hader dig".

Viftesprog

Viften som også var en del af kvindens dragt var et andet velegnet redskab i flirten og det ordløse spil - og i erotisk koketteri når den skulle sløre eller afsløre kvindens udskæring. Viftesproget var et meget nuanceret sprog som blev udbredt i store dele af Europa. Hvordan man f.eks. sendte et kys med sin vifte blev første gang nedskrevet i Spanien i 1700-tallet. Siden udkom sproget i Frankrig og England i bøger som man flere steder fik foræret når man købte en dyr vifte. Selvom den mest raffinerede brug kun var kendt i de højeste kredse havde de fleste kvinder mindst én vifte omkring 1910. Herefter får viften mindre og mindre plads i modebilledet - måske i takt med en gradvis opblødning af selskabslivets regler.

Blomstersprog

"Mod! Mod! Alt vil ende godt." Det er jernurtens trøstende budskab - og "Min længsel røber mig" er den enkle hyacints opmuntrende ord. Forskellige blomster har faste symbolske budskaber. Det var en yndefuld måde at udtrykke følelser på uden at vække anstød. Blomstersproget blev for alvor populært i Norden omkring 1800. Som kærlighedssprog har blomstersproget fået en renæssance inden for de seneste årtier; "Sig det med blomster" opfordres vi på ny til.