Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Diane DeBlois & Robert Dalton Harris|Diane DeBlois & Robert Dalton Harris
11
/
08
/
2010

Ikke alle hedenske guder forsvandt i glemsel da kristendommen vandt Europa. Grækernes Hermes - romernes Merkur - giver et strålende eksempel på det efterliv som symbol der kunne blive en hedensk gud til del. I anledning af Post & Tele Museums aktuelle særudstilling "Hermes: Bud og Budbringer" fortæller udstillingens ejere her om et par af de kvindefigurer som man helt op i vor egen tid kan finde Hermes i selskab med.

Hestia arnens gudinde

I 1986 udgav det græske postvæsen en ny serie dagligfrimærker med tolv græske guder. Motiverne er hentet fra berømte antikke vaser. Blandt de olympiske guder findes både Hermes og Hestia arnens gudinde der hos romerne fik navnet Vesta. De to gudeskikkelser - Hermes og Hestia - symboliserede en harmonisk balance: en sikker rejse og et varmt hjem. De to kunne påkaldes sammen for at beskytte menneskers liv og færden men de er sjældent afbildet sammen. Frimærkernes udgave af de to guder er da også hentet fra to forskellige vaser fra årene omkring 500 før vor tidsregnings begyndelse.

Frimærkets Hestia stammer fra en attisk drikkeskål (‘kylix) malet af Oltos (c. 515-10 f.Kr.). Hun er på skålen i selskab med Olympens guder. Vasen findes i Museo Nazionale Tarquinia (Italien) kat. nr. RC6848. Græsk frimærke 1986.

Billedet af Hermes stammer fra et attisk vinkar (‘amfora) hvor han ses i selskab med satyren Oreimachos. Maleren kaldes Berlinermaleren (ca. 490 f. kr.) efter netop denne amfora der står i Antikmuseet i Berlin (kat. nr. F2160). Græsk frimærke 1986.

Fortuna lykkens gudinde

Mens HestiaVesta nærmest gik i glemmebogen med Romerrigets fald så fik HermesMerkur et rigt efterliv i vesteuropæisk - og siden amerikansk - kunst og design. Her finder vi af og til det guddommelige sendebud i selskab med en kvindeskikkelse som også har rødder i græsk og romersk mytologi: Fortuna grækernes Tyche.

Gudinden Tyche styrede ifølge de gamle grækere byens formue og velstand - dens skæbne. Fortuna var hendes romerske sidestykke og hun bevarede sin popularitet som symbol langt op mod vor tid. Hun er ofte afbildet med et hjul der symboliserer den lunefulde lykke. Men hendes hyppigste prydelse er overflødighedshornet.

Billedet viser en mærkat fra en belgisk fødevareudstilling i 1911 med Merkur i Fortunas selskab sammen med guder der er fragtet sikkert frem.

Af og til har Merkur blot udlånt sin stav så Fortuna bærer både et overflødighedshorn og en Merkurstav: Her er situationen vist på en britisk gravering fra 1822 på et følgedokument til en skibsladning kobberskrot der blev sendt til New York fra London.

Flere billeder viser sejlende fartøjer og Fortuna fremføres ganske ofte ved roret på et skib. Når hun er i selskab med Merkur (eller bærer hans stav) er rejsen sikret! Ellers kunne Fortuna være uforudsigelig og varsle ulykke.

Det franske håb

Det franske postvæsen udstedte i årene 1876-99 udelukkende frimærker der viste Hermes række henover jordkloden hånd i hånd med en kvindefigur. Kvinden holder en olivengren og repræsenterer Fred mens Merkur med sin stav ifølge det franske postvæsen repræsenterer Handel. Frimærket til højre viser ét af mærkerne fra 1876-serien og er udgivet i 1976 i anledning af Frimærkets dag.

Til brug i de franske kolonier fra 1892 blev der imidlertid fremstillet et anderledes design: Merkur der holder både en stav og et overflødighedshorn i selskab med en kvinde der holder en rorpind. De to figurer befinder sig på en form for fantasiskib og holder begge fast på en mast med et flagrende sejl bag sig. Den officielle beskrivelse er at dette repræsenterer Navigation og Handel. Men dette er virkelig en klassisk Fortuna. Hun sejler skibet men fordi hun har givet sit overflødighedshorn af rigdom til Merkur vil det blive sikkert leveret. Frimærkemotivet var fælles for alle franske kolonier i verden mens hver koloni havde sit eget landenavn trykt på sine frimærker. Dette eksemplar var til brug på øerne i de såkaldte "Etablissements de LOceanie" i Stillehavet som i dag udgør Fransk Polynesien.

Frimærkemotivet var fælles for alle franske kolonier i verden mens hver koloni havde sit eget landenavn trykt på sine frimærker. Dette eksemplar var til brug på øerne i de såkaldte "Etablissements de LOceanie" i Stillehavet som i dag udgør Fransk Polynesien.

Held - og tryghed

Billedet af Fortuna minder os om vores begrænsede evne til at kontrollere handlinger. Selv vi moderne mennesker lever i en verden styret af held og omskiftelighed. Men Merkur er sådan en tillidsvækkende fyr. Det er derfor at han også er brugt til at personificere ny teknologi som telegrafi eller fly der forventes at give os mere kontrol. Når Fortuna er ved roret så har vi brug for Merkurs sikre hånd.

Anvendt litteratur:

E. M. Berens Myths and Legends of Ancient Greece and Rome New York 2008.

Edward Tripp Crowells Handbook of Classical Mythology New York 1970.

Leslie Thompson Fortune: All is but Fortune. The Folger Shakespeare Library Washington D.C. 2000.

Percy Preston A Dictionary of Pictorial Subjects from Classical Literature: A Guide to Their Identification in Works of Art New York 1983.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder