De taler til os portrætterne af postens og telefonens folk. Derfor har Post & Tele Museum inviteret dem med til åbningen af det nye museum i Købmagergade. Flere end 30 malerier er samlet i en måned i museets nye festsal på 4. etage. Mange har udlånt deres værker som kun sjældent er offentligt tilgængelige. Her er historien om to af dem.

Paul Klingenberg

Et par af de ældste portrætter i udstillingen viser Danmarks første generalpostdirektør og hans kone Paul og Elisabeth Klingenberg. De hænger til daglig fjernt fra offentlighedens øjne i Post Danmarks hovedkontor. Malerierne er af kongeligt format og historien om personerne dramatisk.

For Paul Klingenberg var livet præget af medgang indtil det endte med et brat fald. Han kom som 15-årig i lære i et rigt handelshus i Hamborg der bl.a. tog sig af post til Danmark. Da han friede til den ældste datter fik han et klart nej. Så gik han sine egne veje og sendte Frederik III et forslag til forbedring af det danske postvæsen. Kongen syntes godt om hans idéer og gav i 1653 Klingenberg bestalling på det kongelige postvæsen. Snart fik han mange andre opgaver for kongen.

Hjemme i Hamborg var hans principal i mellemtiden død så der blev holdt bryllup mellem Paul Klingenberg og den næstældste datter den kun 17-årige Elisabeth og han kom til at bistå sin svigermoder i firmaet. Paul Klingenberg lånte den danske konge mange penge og fik til gengæld et stort gods i Slesvig-Holsten hvor han udfoldede sine talenter for havedyrkning i internationalt format.

Ægteparret fik flere sønner men kun en af dem overlevede og i 1663 døde hustruen 26 år gammel. Inden var de begge blevet portrætteret. Klingenberg står stor og magtfuld midt i billedet. På den ene side ses en opstilling der viser at han var generalpostdirektør. På den anden et søstykke fordi han var stærkt engageret i den danske flåde. Mens han er klædt i en lukket sort ulden frakke har hans kone en yndig hvid silkekjole på. Hun rækker en blomsterkrans hen mod sin mand og i billedets baggrund ses den dæmning der fører fra deres gods over til haveanlægget.

I 1669 blev Paul Klingenberg adlet og indføjede et von i sit navn. I 1685 vendte lykken for ham. Han fik ikke forlænget bestallingen som generalpostdirektør og det viste sig at hans svigerfars firma ikke havde leveret et parti salt som man havde modtaget betaling for i 1657. Tilbagebetalingen med renter og renters rente kostede godset som han måtte forlade i 1689 da han var gået fallit. Hans havedagbog fortæller om hvordan han tog podekviste fra sine frugttræer og udskibede dem til Kiel. Han tog derefter ophold hos sin søn på Mors hvor han døde året efter.

Malerierne er ikke signerede men man har foreslået at de skulle være malet af Karel van Mander. Da malerierne i 1922 blev overdraget det danske postvæsen foreslog man Heinrich Dittmers fra Hamburg som netop er kendt for at male portrætter. Det er i høj grad en sandsynlig maler der endda ved selvsyn var bekendt med dæmningen i baggrunden på portrættet af Elisabeth Klingenberg.