Nøgler pung og "mobil". Det er det lommeudstyr ufatteligt mange af os altid bærer rundt på. Mod telefonens tyranni findes en enkelt lindring: telefonsvareren. Den har en meget længere historie end mobiltelefonen og så er dens opfinder tilmed dansk: Valdemar Poulsen.

Valdemar Poulsen

Valdemar Poulsen (1869-1942) var søn af højesteretsassessor Jonas Poulsen og skulle selvfølgelig studere. Men det kneb med interessen for alt andet end fysik og forsøg. Student blev han dog men afbrød siden medicinstudiet. Optagelsesprøven til Polyteknisk Læreanstalt (Danmarks Tekniske Universitet) dumpede han til. Valdemar blev maskinlærling på Søren Frichs Fabriker i Århus og fik derefter stilling som assistent i KTAS tekniske afdeling.

Det var under sit arbejde her at han i 1898 fik ideen til sin første store opfindelse den elektromagnetiske fonograf eller telegrafonen som han kaldte den. Valdemar Poulsen opdagede at man kunne tale i en mikrofon og få dens elektriske signaler til at magnetisere en plade eller en ståltråd så talen senere kunne afspilles igen. I denne periode af sit liv sluttede Poulsen venskab med ingeniøren P.O. Pedersen. De to samarbejdede resten af livet.

Telegrafonen blev dog ikke nogen guldgrube for Valdemar Poulsen. Der blev stiftet selskaber både i Danmark og i USA med det formål at producere og sælge telegrafonen men de blev aldrig nogen succes.

Omkring 1920 var telegrafonen nærmest glemt. I KTAS brugte man den dog længe som "centralmelder" i Telefonhuset i Nørregade: Når abonnenterne ringede op var det ikke som tidligere en dame der svarede med centralens navn men telegrafonens metalskive.

Den første telefonsvarer gik i glemmebogen. Alligevel fejrer man i dag internationalt Valdemar Poulsens som den magnetiske lagrings far. For da det blev muligt at forstærke elektriske signaler fik hans grundlæggende opdagelse kolossal betydning. Den magnetiske datalagring udgør det tekniske fundament for apparater som båndoptagere video- og edbmaskiner - og den moderne telefonsvarer.

For Valdemar Poulsen selv blev det imidlertid den såkaldte buesender som han fra 1902 udviklede sammen med P.O. Pedersen der sikrede ham samtidens beundring og titel af æresdoktor ved Polyteknisk Læreanstalt. Men det er en anden historie ...