Den 2. februar 2004 er det 150 år siden den første danske telegraflinje åbnede. Åbningen fik ikke den store opmærksomhed fra pressen. Men andre havde store forventninger til telegrafen. En af dem var H. C. Andersen.

Storebæltskablet landes på Sprogø. Kopi efter maleri af C.F. Sørensen 1856. Blandt de siddende personer er kaptajn Lehmann der sender Danmarks første "undersøiske" telegram til Knudshoved.Post & Tele Museum.

Menneskene rykkes nærmere sammen"Jeg følte mig saa underligt overvældet af Opfindelsens Storhed; det var som stod jeg under Vingeslaget af en uendeligt mægtig Aand... Jeg føler og seer en uendelig Kjærlighed hos Gud ogsaa i hvert nyt Indblik han forunder os i Naturlovene og Naturkræfterne og den høie Magt han derved skjænker Menneskeheden... Det Materielle vi vinde [er] dog ligesom et Bjælkeværk der rejses for Aandens Bygning; Menneskene rykkes nærmere sammen; Ideerne vexles lettere vi blive mere et Folk een Aandens Stat."Sådan skrev en begejstret H.C. Andersen til sine venner i 1853. Telegrafdirektøren Peter Faber havde demonstreret den første danske telegraflinje for ham. Linjen var endnu ikke åbnet officielt men strækningen mellem København og Helsingør var færdig og blev benyttet til oplæring af telegrafister.

ØresundslinjenDen første danske telegraflinje Øresundslinien skulle åbne den 1. februar 1854. Linjen forbandt Helsingør med Hamburg og den gjorde Danmark til en del af et stadigt voksende europæisk telegrafnetværk. Man kunne måske have forventet at pressen ville have vist stor interesse for telegrafen og en gryende kommunikationsrevolution. Men nej. 30. januar 1854 blev en officiel bekendtgørelse om åbningen trykt men ikke andet. At åbningen så tilmed måtte udsættes til den 2. februar på grund af et jordskred mellem Haderslev og Åbenrå indgød ikke just den store respekt.

H. C. Andersen gav i 1871 sin fascination af telegrafen udtryk i sit eventyr Søslangen. Heri må fiskene i Atlanterhavet modvilligt tage imod en ny indbygger "Den store Søslange" telegrafkablet mellem England og Amerika. Tegningen er udført af Lorenz Frølich.

BørnesygdommeTelegrafen havde da også sine børnesygdomme: Linien var blevet anlagt med nedgravede kabler. Selv om kablerne havde været dyre og mere besværlige end luftledninger vurderede anlægschefen kaptajn Lehmann at luftledninger ville være for udsatte for hærværk. Men det viste sig at der ofte trængte fugt ind i de nedgravede kabler så forbindelsen svigtede. Når det skete gik et stort arbejde i gang med at lokalisere fejlen grave kablet op og reparere det.

Øresundsliniens akilleshæl var Storebælt. Her havde man i 1853 udlagt et søkabel. Hvis det blev beskadiget ville en reparation tage flere uger og imens ville telegrafen have mistet sin største force: Hurtigheden. Uheldet var ude allerede to uger efter åbningen. Et skibsanker rev kablet over og i seks uger lå linien død. Derfor var det en væsentlig opgave for telegrafdirektør Peter Faber at udbedre telegrafnettet. Løbende fik han udskiftet jordkablerne med luftledninger. Men indtil 1860 da der blev nedlagt et reservekabel under Storebælt måtte telegrafisterne krydse fingre for at netop denne del af forbindelsen ikke blev afbrudt.

En succesTrods startproblemer blev telegrafen hurtigt en succes. Informationer der før var flere uger om at nå frem indløb nu via telegrafen på ganske kort tid hvilket ikke mindst var til gavn for pressen og handelsstanden. Succesen førte til krav om flere telegraflinjer fra dem der ikke nød godt af Øresundslinjen. I flere byer kunne man ikke vente på at Statstelegrafen udvidede sit net og der blev derfor rejst penge til anlæg af private linjer.

I de første 25 år blev det danske telegrafnet udvidet fra 530 km til 2800 km. Antallet af stationer steg fra ni til 200. Begejstringen for telegrafen var ikke som hos H.C. Andersen grundet i filosofiske overvejelser om større mellemfolkelig forståelse men i ren og skær praktiske og profitable forhold. Ville man være med måtte man tage del i fremskridtet. Og fremskridtet var telegrafen.