Historien om Titanics forlis er også en historie om intens kommunikation til søs - og om store behov for en regulering af den.

Bunker af bordet

Søndag den 14. april 1912 var arbejdstempoet i gnistrummet på atlanterhavslineren RMS Titanic usædvanligt højt. Skibets højteknologiske og kraftfulde radiotelegrafianlæg fra Marconi Wireless Company havde i halvandet døgn forinden været ude af drift så den 25-årige førstetelegrafist John "Jack" Phillips og hans kollega den 21-årige andentelegrafist Harold Bride arbejdede på højtryk for at få afsendt den bunke af telegrammer der havde hobet sig op. I løbet af de 36 timer der gik fra skibet lagde fra i Southampton og til skibet kolliderede med et isbjerg sendte og modtog skibets passagerer omkring 250 telegrammer via "den trådløse."

Artikel om telegrafforsendelserne til Cape Race fra Titanic

Isvarsler

Midt i travlheden indkom der løbende telegrammer fra andre skibe. Flere af dem var isvarsler stilet til Titanics kaptajn. Isvarslerne var ikke underlagt international lovgivning hvorfor bl.a. et isvarsel fra skibet SS Californian aldrig blev modtaget. Den let sløsede henvendelsesform fra telegrafisten på Californian var med en vis sandsynlighed årsagen til at førstetelegrafisten på Titanic afviste henvendelsen med at han havde travlt med at sende til kystradiostationen Cape Race på Newfoundland. Cape Race var på dette tidspunkt inden for Titanics rækkevidde hvorfor førstetelegrafisten ville udnytte at kunne viderebefordre de mange kommercielle telegrammer fra skibets passagerer. Cape Race befordrede telegrammer fra skibe på Atlanten videre til New York.

CQD - og SOS

På trods af isvarslerne kolliderede RMS Titanic med et isbjerg om aftenen d. 14. april omkring kl. 23.40. 35 minutter senere sendte Titanic det første nødsignal "CQD" og kort efter udsendte skibet også det siden 1906 internationalt gældende nødsignal "SOS". CQD var ikke et officielt internationalt nødsignal men blev siden 1904 brugt af alle telegrafister fra Marconi Wireless Company som var internationalt førende - og dominerende.

Takket være "den trådløse"

I løbet af de næste knap to timer fortsatte Titanics to tapre telegrafister med at sende nødsignaler ud til de omkringliggende skibe. Det skib som lå nærmest var ovennævnte SS Californian men her havde den enlige telegrafist lukket ned for radioanlægget hvilket ikke var i strid med de gældende regler. Skibet var som telegrafisten tidligere havde forsøgt at meddele Titanic omringet af is og var stoppet helt for natten. På RMS Carpathia var telegrafisten til gengæld på sin post da Titanic omkring kl. 00.20 anmodede om assistance. Knap to timer efter at Titanic var forsvundet under havets overflade nåede Carpathia frem og reddede 705 menneskeliv fra det iskolde hav - takket være "den trådløse". Havde radioanlægget på Californian været tændt og havde de modtaget nødsignalerne ville skibet kunne være nået frem et godt stykke tid inden Titanic sank og dermed kunne langt flere - måske samtlige passagerer - være blevet reddet.

Skærpet lovgivning

Få måneder efter katastrofen afholdtes den anden internationale radiokonference i London. Som set både før og efter Titanics forlis er katastrofer til søs ofte direkte medvirkende til en granskning og en skærpelse af de gældende regler. Der var dog også tale om at den internationale lovgivning i det hele taget skulle modnes på det stadigvæk meget spirende område for radiotelegrafi til søs. De væsentligste beslutninger til forebyggelse af skibsulykker bestod i at skibe af 1. klasse fremover skulle holde uafbrudt lyttevagt så de nærmeste skibe kunne komme hurtigt til undsætning alle skibe med radioanlæg var nu forpligtet til at optage alle radiotelegrafiske meddelelser og der blev indført nye frekvenser for udsendelser af bl.a. vejrmeldinger. I 1914 blev der iværksat ispatruljeringstjeneste på Nordatlanten. På konferencen i London blev det nok engang fastslået at det internationale nødsignal var "SOS" som det var blevet besluttet i 1906. Valget af SOS som internationalt nødsignal bundede først og fremmest i at signalet er umiskendeligt - tre prikker tre steger tre prikker. At "SOS" skulle være en forkortelse for "Save Our Souls" eller "Save Our Ship" er myter.

Sidste prik og streg

Efter 1912 blev den internationale lovgivning for radiotelegrafi til søs løbende revideret i takt med udviklingen af teknologien og skibstrafikkens størrelse. I dag er radiotelegraferede nødsignaler til søs en saga blot. Den 31. januar 1999 lyttede Lyngby Radio efter nødsignaler for sidste gang på nødfrekvensen 500 kHz der er erstattet af det satellitbaserede nød- og sikkerhedssystem GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System) mens der fortsat lyttes på mellembølge og VHF.