- arkitekturtegninger fra posthusbyggeriets guldalderEn stor samling bygningstegninger fra posthusbyggeriets guldalder er netop blevet registreret på Post & Tele Museum. Samlingen tæller alt fra hurtige blyantskitser til detaljerede akvareller tegnet af landets fremmeste arkitekter og vidner om at der er tale om byggeri af høj kvalitet.

Post- og telegrafbygningen i Århus facade.

Stationsvej Jernbanegade eller Banegårdsplads

Posthusbyggeriet oplevede i årtierne omkring år 1900 et sandt byggeboom hvilket landets mange gamle posthuse med adresse på Stationsvej Jernbanegade eller Banegårdsplads stadig vidner om. Mængden af breve og pakker steg i sidste halvdel af 1800-tallet så markant at det ikke længere var praktisk at anvende postmesterens egen stue som kontor for posten som det hidtil havde været brugt. Fra 1880erne begyndte postvæsenet derfor at opføre sine egne huse.

Opførelsen af en stor del af de tidlige posthuse fandt sted samtidig med udviklingen af jernbanenettet. Toget var det mest effektive transportmiddel på dette tidspunkt og posthusene skød derfor naturligt op i nærheden af stationen i de danske provinsbyer. Selv små provinsbyer fremviser imponerende postbygninger og i nogle tilfælde er der ligefrem tale om at posthuset er stationsbyens mest fornemme bygningsværk.

Post- og telegrafbygningen i Århus stueetage.

Den forsvundne historie

Størstedelen af de mange posthuse er endnu at finde på Stationsvej Jernbanegade eller Banegårdsplads. Arkitekturen er i mange tilfælde bevaret i det ydre mens interiøret i næsten alle tilfælde har undergået omfattende forandringer. Bygningerne har i løbet af det forgangne århundrede ændret funktion og indretningen har fulgt trop. Postkontorer er blevet moderniseret og er blevet til butikker og restauranter og postmesterboligen er blevet bolig for hotelgæster. Sporene i de gamle byggerier er i mange tilfælde slettet for eftertiden - i hvert fald de fysiske spor i posthusenes interiører.

Et stort antal gamle bygningstegninger i Post & Tele Museums samling vidner imidlertid stadig om historien. De sirlige tegninger viser detaljerede optegnelser over post- og telebygningernes indretning og fortæller os i dag om hvordan bygningerne oprindeligt var tænkt.

Post- og telegrafbygningen i Århus 1. sal.

Fra kælder til kvist

Indretningen af landets posthuse er mangfoldig men et gennemgående træk er at post- og telegraflokalerne blev indrettet i stueetagen postmester- og telegrafbestyrerboligen på 1. sal mens kælder og loft blev benyttet til opbevaringsrum.

Hvis der var tale om et byggeri i en af landets større byer blev bygningen ofte forsynet med en ekstra etage så post- og telegraflokalerne kunne brede sig over to etager. Det er tilfældet med Århus Post- og telegrafbygning Kannikegade 16 som blev taget i brug i 1905.

Bygningen huser i dag retten i Århus men i Post & Tele Museums arkiv er en fin samling tegninger over hvorledes bygningen oprindeligt fungerede. Tegningerne er usignerede og udaterede men det er ikke usandsynligt de stammer fra chefarkitektens hånd.

Stueetagen og 1. sal var tænkt som offentlighedens domæne med plads til post- og telegrafvæsen og lokaler for indlevering af pakker ekspedition af ankommende og afgående post regnskabskontor og garderobe samt på 1. sal telegraf- og telefonsal.

Postmesterens og telegrafbestyrerens næsten identiske og ikke ligefrem beskedne boliger på 2. sal blev lagt an med alt lige fra dagligstue og spisestue til soveværelse badeværelse toilet køkken spisekammer og pigekammer. Loftet var tiltænkt disponible rum til opbevaring samt gæsteværelser mens kælderen blev budenes domæne med garderobe vask pakke- og sorteringsrum og dertil lokaler til kul kedel og batteri. Udover fordelingen af lokaler er det på nogle af tegningerne tilmed muligt at se installationen af toilet og komfur lys og varme.

Post- og telegrafbygningen i Århus 2. sal.

Mændene bag

Ledende arkitekt bag post- og telegrafbygningen i Århus var kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann som stod bag mere end 20 post- og telegrafbygninger i landet blandt andet Aalborg (1908) Grenaa (1909) Hadsten (1910) og Viborg (1918). På trods af dette er han nok mest kendt for Århus Teater (1897-1901). Også andre anerkendte arkitekter beskæftigede sig med postalt byggeri. Johannes Magdahl-Nielsen Dyrehavens arkitekt stod bag post- og telegrafbygninger i blandt andet Hillerød (1916) Hellerup (1920) og Søborg (1930) mens Ulrik Plesner manden bag Skagens Museum tegnede posthuse i Skagen (1904) og Esbjerg (1907-08).

Hvis du vil vide mere om landets posthuse og deres arkitekter kan du læse om dem i museets temahæfte "Markante profiler" som kan købes i Museumsbutikken.