I 1973 blev der lagt nyt gulv i stavkirken i Lom i Gudbrandsdalen i Norge. Mellem to planker dukkede en lille træpind frem og dén fortæller en fascinerende historie om et skriftligt frieri omkring år 1300 ristet i runer.

Runestaven i udstillingen "Din for evigt" er en kopi af originalen udfærdiget efter original i Universitetets kulturhistoriske museer Oslo. Teksten på stavens fire sider lyder: "Hávard sendir Gudn'ju Guds kvedju ok sina vingan. Ok nú er minn fullr vili at bidja din ef pú vilt eigi med Kolbeini vera. Huga pitt rád ok lát segja mér dinn vilja".

Håvard Gudny og Kolbein

"Håvard sender Gudny Guds hilsen og sit venskab. Og nu er det min fulde vilje at bede om din hånd dersom du ikke vil være sammen med Kolbein. Tænk over dine ægteskabsplaner og lad mig få din vilje at vide".

Sådan lyder den korte tekst på runestaven. Håvard frier til Gudny der enten har et stående tilbud fra Kolbein eller allerede er kærester med ham. Selve staven fortæller imidlertid langt mere end den korte tekst der er indridset i træet.

I 1300-tallets Norge var det latinske alfabet for længst indført men det var nærmest et monopol for kirken og kongen at skrive med alfabetet. Skrivning blev foretaget af professionelle skrivere i såkaldte skriptorier. Pergament var en sjældenhed og de latinske bogstaver stort set umulige at skære i træ. Derfor var runerne - "futharken" - stadig den gængse skrifttype i hverdagen. En øvet runeskriver har kunnet ridse en besked som Håvards på et par minutter. Og der er fundet mange hundrede runestave i Norge ofte med helt hverdagsagtige beskeder såsom: "Gyda siger at du skal gå hjem" overrakt på et værtshus i Bergen. Runestavene er nordens ældste brevkultur.

Gudnys valg

Grus og sten har presset sig hårdt ind i træet i den ene ende af Håvards stav. Det har fået runeforskere til at antage at Håvard simpelthen har brugt enden af sin vandrestok. På vej til kirke har han besluttet at fri til Gudny og resolut brækket enden af sin stok slebet siderne til og skrevet sit budskab på den. Kærlighed ved første blik?

Det er let at forestille sig at Gudny har fået stukket staven i hånden på vej ind i kirken måske det eneste sted Håvard har kunnet komme hende nær. Gudny har siddet i den ende af kirken der var forbeholdt de fine. Hun har læst pinden - og i panik forsøgt at skjule den i en sprække i kirkegulvet. Navnene på pinden er oven i købet let udviskede. Håvard har nok måttet se Kolbein løbe af med sin Gudny.