Telefonens indtog i Danmark blev præget af det private initiativ. Staten var mere end 15 år om at komme på banen.

Graham Bell 1847-1922.

Der var annoncer for telefoner i Fyns Stiftstidende sidst i 1877. Aleksander Graham Bell havde opfundet telefonen i USA hvor den var udstillet på verdensudstillingen i Philadelphia i 1876. Det hørte man også om i Danmark. Teknisk interesserede som havde råd begyndte at eksperimentere med at forbinde to telefoner. Telegrafvæsenet brugte telegraftråde. Derved fik man demonstreret at telefonsamtaler kunne føres over længere afstande.

De første telefonselskaber

Rundt om i byerne var der købmænd læger apotekere og sagførere som så telefonens muligheder. Den kunne bruges til hurtigt at udveksle oplysninger og lave aftaler uden at man behøvede at tage på besøg eller skrive. En telefon i huset gav så også prestige. Et telefonsystem i en by krævede organisering. I løbet af årene fra 1878 til 1894 blev der oprettet 57 telefonselskaber ud over landet. De fleste omfattede en provinsby som Hjørring Grenå eller Middelfart og havde i 1894 stadig ikke 100 abonnenter.

Forsøg på nationalisering

Statstelegrafen var oprindelig ikke interesseret i telefonen. Man udførte nogle heldige forsøg i 1877 men telefonen blev opfattet som et alternativ til telegrafen. Der var ingen grund til at erstatte et velfungerende telegrafnet med en teknologi der endnu var på forsøgsstadiet. Seks år senere var situationen ændret. Telefonen var blevet forbedret og var ved at slå igennem på et nyt område: direkte kommunikation mellem borgerne. Samtidig var større telefonsystemer under opbygning i udlandet. Regeringen fremsatte derfor i 1883 lovforslag om at give staten eneret på telefonvirksomhed. Modstanden kom fra to sider. For det første fra Privatbankens direktør C. F. Tietgen der stod bag Kjøbenhavns Telefon-Selskab. For det andet fra partiet Venstre. Det var midt i forfatningskampen mellem Højre og Venstre. Venstre havde flertal i Folketinget og lovforslaget kom aldrig til afstemning.

Behov for lovgivning

Købmændenes lægernes apotekernes og sagførernes nytte ved en telefon steg betydeligt hvis der blev knyttet forbindelse til telefonsystemerne i de omliggende købstæder. Telefontråde begyndte snart at forbinde byerne. Hidtil havde længden af ledningerne mellem to abonnenter sjældent været over 10 km. Men fra Odense er der 44 km til Svendborg 34 km til Nyborg og 49 km til Middelfart. Den øgede afstand stillede større tekniske krav til udstyret både telefonapparater og ledninger. En del af de tidlige forbindelser byggede således på en enkelt ledning kombineret med jordforbindelse. Der var behov for fælles standarder.

De etablerede telefonanlæg byggede på aftaler med købstadskommuner og amter (for landkommunerne). Forbindelse mellem landsdelene krydsede bælterne og krævede tilladelse fra staten. Det var derfor Statstelegrafen som etablerede en forbindelse til Sverige i 1893. Det blev startskuddet til opbygning af et statsejet telefonnet der forbandt landsdele og telefonselskaber. I 1894 byggede Statstelegrafen en telefonlinie fra København til Odense. Det følgende år blev denne forbindelse forlænget via Fredericia til Vejle Århus og Kolding. I de følgende år blev dette net yderligere udbygget.

Dermed begyndte Statstelegrafen at konkurrere med de private selskaber. Dette og manglen på grænsedragninger mellem de private selskaber indbyrdes viste behovet for lovgivning.

Koncessionsloven 1897

Der var gået mere end 10 år siden man første gang havde forsøgt at lovgive på området. Nu var der 57 telefonselskaber hvis interesser man ikke uden videre kunne se bort fra. De havde en værdi som gjorde staten uinteresseret i ekspropriation. Det ville da også have fået Folketingets Venstrebønder op af stolene. Landdistrikternes telefonisering lå endnu langt ude i fremtiden og ekspropriation ville betyde øgede statsudgifter.

Resultatet var en lov i 1897 som fastslog statens eneret til telefondrift men også gav mulighed for at give private koncession til telefondrift. Det blev til 11 koncessioner et tal der frem til 1946 skrumpede til 3 ved opkøb og sammenlægninger. De tre selskaber var Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab Fyns Kommunale Telefonselskab og Jydsk Telefon-Aktieselskab. Efter genforeningen i 1920 kom Statstelefonen til at drive lokaldrift i Sønderjylland. De forskellige telefonselskabers områder blev bundet sammen af Statstelefonen (senere: Rigstelefonen). Man ringede fx fra Søborg til Randers via en rigstelefonledning fra København til Århus.

Danmark fik dermed sent en statslig regulering af telefonområdet. Resultatet var et samarbejde mellem private firmaer og en offentlig institution.