Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Erik Jensen
1
/
01
/
1997

Fire generationer - 19 frimærker

Danmark er måske det eneste land i verden som kan prale med at samme familie - Klint - i fire generationer har tegnet frimærker: 19 forskellige på 77 år.

Kaare Klint 1937

Arkitekten og maleren Peder Vilhelm Jensen-Klint (1850-1933) var den første med et silhuetbillede af Kong Christian IX til brug på de dansk-vestindiske øer fra april 1905. Han tegnede også frimærket med et skib i St. Thomas havn. Sønnen arkitekten Kaare Jensen Klint (1888-1954) tegnede to af frimærkerne i en serie til Kong Christian Xs 25 års regeringsjubilæum i 1937.

Naur Klint 1975

Tegnede tolv

Kaare Klints søn Naur Klint (1920-1978) blev ophavsmand til 12 danske frimærker. I 1975 udkom en serie på fire frimærker med motiver af truede dyr og ét for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Så fulgte bl.a. frimærker med truet flora og svampe. Naur Klints 12. og sidste frimærke blev udsendt i 1970 til minde om Københavns Universitets 500 års jubilæum. Det blev gjort færdig af hans søn Lars Klint (født 1947). Han komponerede senere et frimærke i forbindelse med verdensmesterskaberne i kunstskøjteløb i Danmark i 1982. Hans foreløbig seneste bidrag til minikunsten er de to Europafrimærker fra 1983 med motiver af Kildeskovshallen i Gentofte og Sallingsundbroen.

Lars Klint 1983

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder