Grafik i miniatureformat
Rasmus Nellemann f. 1923 er en af de mest produktive danske frimærkekunstnere. I 1992 blev hans 32. frimærke udgivet.
Et af mærkerne fra Rasmus Nellemanns debutserie med landbrugsmotiver fra 1960. Frimærkets motiv er ploven.
Rasmus Nellemann introducerede grafikken på danske frimærker. Den præcise håndværksmæssige udførelse af mærkerne er velegnet til det lille format og gør det naturligt at han siden 1960 har udført en lang række meget vellykkede frimærker for det danske postvæsen.
Sine første kunstneriske impulser fik Rasmus Nellemann på Odense Tekniske Skole. Her fik han en uddannelse som håndværksmaler inden han tilbragte fire år på Kunstakademiet og grafisk skole i København. Han debuterede som maler i 1950 men kastede sig tidligt over grafikken og det blev hurtigt hans foretrukne medium.
Rasmus Nellemanns grafiske frimærker kan opleves i Post & Tele Museums frimærkerum og i cafeen fra den 29. septemper. Her kan man se hvordan motivsans og ordenskrav finder nogle af sine fineste udtryk i miniatureformatet. Fladen er blottet for alt overflødigt og vandrette og lodrette linjer mødes i "stregdans" som hans arbejder også er blevet kaldt. Der er en konstruktivistisk klarhed og opbygning som kendetegner arkitektur maskiner og brugsgenstande - den moderne industris formsprog geometrien omkring os. Det er ting skabt af mennesker for mennesker vi genkender på Rasmus Nellemanns frimærker.