HOUSEWARMING –I DEN GAMLE POSTBYGNING
Kære nabo
Danmarks nye kommunikationsmuseum flytter ind i den gamle postbygning på Trianglen. Vi vil skabe et levende og legende hus, der gør kommunikation både mærkbar og nærværende. Og vi vil skabe stedet sammen med dig!
Museet vil fortælle historier om kommunikation fra din verden og hverdag. Vi vil være et levende museum, hvor du overraskes og fascineres og har lyst til at gå på opdagelse, mødes, spise, lege og lære.
Vi vil lytte højere. Stille spørgsmål og lytte til dig. Hvad ønsker du i din hverdag og dit lokalområde? Et folkekøkken, en debatklub eller et hobbyværksted?
Vi inviterer alle naboer – stor som små – til housewarming i de nye rå rammer, der stadig er under ombygning. Det bliver en farverig eftermiddag, hvor børnene tegner og løser gåder, mens de voksne lærer deres nye nabo at kende over en kop kaffe. Og så er det dagen, hvor vi afslører vores nye navn.
Program lørdag d. 9. april fra 14.00-16.00:
14.00 – 14.15 Velkomst og præsentation af museet
14.15 – 16.00 Fri leg i idéværkstederne, børneaktiviteterne, løbende rundvisning og kaffe
15.00 – 15.20 Overvågning til debat – hvor går din grænse? Talk ved Emma Holten.
DEN GAMLE POSTBYGNING, TRIANGLEN
ØSTER ALLE 1
INDGANG FRA POSTGÅRDEN
Jeg håber vi ses. Gode hilsner Jane Sandberg, museumsdirektør