Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Liv Skovholm|Liv Skovholm
23
/
06
/
2010

Post & Tele Museum lukker i to måneder

Museets store udstilling om Danmarks kommunikationshistorie skal renoveres for at give museets gæster en endnu bedre oplevelse.

Et billede af isbåden som den ser ud nu hvor museets gæster gerne må røre genstanden. Til oktober bliver det også muligt at kravle op i isbåden.

Den 17. august 2010 lukker Post & Tele Museums store permanente udstilling om Danmarks kommunikations­historie. Første etape af den storstilede renovering af udstillingen vil omhandle tiden 1624 til 1920. Med pilfingre øjne på stilke og ørerne slået ud får alle mulighed for at føle hvordan verden fungerede før mobiltelefoner og internet bragede igennem. Udstillingen bliver en oplevelse for sanserne med effektfulde lys- og lydkulisser og et væld af aktiviteter der lægger op til samvær fordybelse og læring.

Telegrafonen som blev opfundet af Valdemar Poulsen i 1898.

Museets gæster har altid måttet røre ved de genstande der ikke var bag glas. Men nu får børn og barnlige sjæle mulighed for at kravle op i isbåden eller tage en tur med en diligence i selskab med selveste H.C. Andersen. Gæsterne kan fx producere deres eget radioprogram eller prøve at lagre lyd på datidens harddisk telegrafonen der blev opfundet af danske Valdemar Poulsen. Man kan morse til sine venner sende beskeder pr. optisk telegraf tegne sit eget frimærke eller forsøge at få hul igennem på det gamle omstillingsbord.

Mens museet bygger om i den faste udstilling er der gratis adgang til særudstillingen Overvåget. Museumsbutikken og museets Café Hovedtelegrafen påvirkes ikke af lukningen.

Der er premiere på museets nye udstilling på Kulturnatten den 15. oktober 2010.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder