Kan man konstruere en maskine der kan skrive hurtigere end en pen? Måske lige så hurtigt som tanker kan udtrykkes med tale? Resultatet af ideerne blev skrivekuglen: Verdens første seriefremstillede skrivemaskine. Skrivekuglen blev desuden et unikt hjælpemiddel for blinde.

Portræt af skrivekuglens opfinder Rasmus Malling-Hansen (1835-1890). Det kongelige bibliotek.

En dansk opfindelse

Det var danskeren Rasmus Malling- Hansen der i 1870 fik patent på skrivekuglen. Malling-Hansen var forstander og præst ved Det Kongelige Døvstumme-institut i København - og dertil en gedigen opfinder.

Skrivekuglen fik navn efter sit halvkugleformede tastatur. Placeringen af tastatur og bogstaver var resultat af grundige afprøvninger fra Malling-Hansens side. Han ville finde den bogstavplacering der gav den hurtigste skrivehastighed. Modellen blev i årenes løb videreudviklet og fremstillet i mange varianter men alle bibeholdt samme kugleformede tastatur.

Verdens eneste kendte skrivekugle med punktskrift fra 1978. Foto: Linda L. S. Kristiansen.

Fra punktskrift til sortskrift

En variant skiller sig dog ud fra mængden: Den særlige model med punkttastatur. På denne er de vanlige bogstaver på tastaturets tangenter skiftet ud med punktskrift de blindes særlige taktile alfabet udviklet i 1821 af den blot 15-årige franskmand Louis Braille og udbredt i hele verden små 50 år senere. Punktalfabetet består i sin grundform af seks punkter. Det enkelte tegn består af et antal ophøjede punkter der fylder så lidt at de kan føles med en fingerspids. Det unikke ved skrivekuglen var at en blind bruger ved hjælp af punkttastaturet kunne betjene maskinen men samtidigt skrive med en skrift der kunne læses af en seende. I dag kan den lille lommecomputer Prontoen klare opgaven men i det sene 1800-tal var skrivekuglen med punktastatur helt enestående.

Skrivekuglen høstede stor international anerkendelse og modtog bl.a. guldmedaljer på Den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København i 1872 og senere på Verdensudstillingerne i Wien i 1873 og i Paris 1878. Men på trods af at skrivemaskinen vakte stor international opmærksomhed blev den ingen kommerciel succes. Dertil var konkurrencen fra det amerikanske marked for stor.

Den sjældne skrivekugle med punktskrift kan ses i særudstillingen iSee? - Kommunikationssamfundets blinde vinkler dagligt kl. 10-16 frem til 30. december 2011.

Kilder:

Salmonsens Konversationsleksikon Kbh. 1905

Den Store Danske Encyclopædi: http:www.denstoredanske.dk

The International Rasmus Malling-Hansen Society: http:www.malling-hansen.org

Barnholdt Christian "Manden med skrivekuglen" i: Ingeniøren. Årg. 17 nr. 39 (1991).

Noe Carsten Erik "Skrivekuglen 125 år" i: Romu 1994.

Daarbak Torben "Kuglen der kunne have ændret verden" i: Computerworld. Årg. 26 nr. 17 (2006).