I 1992 kostede det cirka 10 kroner per minut at ringe til USA.

Og hvis man var en af de cirka 200.000 danskere, der ejede en mobiltelefon, vidste man, at apparatet ikke måtte medbringes til lande uden for Norden uden særlig tilladelse (Schweiz var dog en undtagelse fra denne regel).

1992 var også året, hvor internettet blev udstyret med en ny klædedragt, der på sigt ville åbne portene til ’cyberspace’ for os almindelige dødelige: The World Wide Web, skabt af den britiske computerforsker Tim Berners-Lee.

Men samtidig var det også et år, hvor postvæsenet i Danmark dagligt håndterede cirka 4,5 millioner breve, og hvor årsregnskabet på mængden af ekspederede breve landede på 1,499 millioner.

Det var en stigning på 66 millioner breve sammenlignet med 1991.

Og bare som præcisering: Her snakker vi naturligvis om fysiske papirbreve, altså ’snailmail’ – et begreb med rødder i 1940’erne, som for alvor begyndte at vinde udbredning i 1990’erne.

51.000 dagbøger

I 1992 blev der også indsamlet over 51.000 dagbøger, hvor helt almindelige danskere leverede beretninger fra en helt almindelig dag i Danmarkshistorien.

Helt præcist onsdag den 2. september 1992.

Det var Nationalmuseet og Danmarks Radio, der stod for indsamlingen, som har genereret et helt unikt kildemateriale om det danske samfund i årene lige efter Berlinmurens fald.

Nu vil Nationalmuseet og Danmarks Radio iværksætte operationens anden fase – 25 år senere – som en del af det landsdækkende projekt Historier om Danmark.

Dagen i fokus er onsdag den 6. september 2017.

Nationalmuseet opfordrer samtlige danskere til ”at skrive detaljeret om, hvad de foretager sig” på den nævnte dag.

Alt skal med – selv det som i vores egne øjne fremstår trivielt, fx hvad vi spiser til morgenmad, hvor ofte vi tjekker vores Facebook-side, og om vi ser TV-avisen kl. 21.30.

Udfoldelsen af den digitale tidsalder

ENIGMA vil også være med på et hjørne, navnlig ved det efterfølgende analysearbejde, hvor de indsamlede beretninger fra henholdsvis 1992 og 2017 skal gennemgås af historikere og andre kulturvidenskabelige forskere.

Vores indfaldsvinkel vil naturligvis være den kommunikationshistoriske.

De 25 år, som er gået siden 1992, repræsenterer nemlig en skelsættende og ualmindeligt dynamisk periode i såvel den danske som globale kommunikationshistorie.

Naturligvis er jeg smerteligt bevidst om, at alle historiske perioder fremstår som ’brydningsperioder’, hvis man møder dem ’up-close’ med snuden nede i kilderne.

Tænk oplysningstiden, tænk det moderne gennembrud, tænk de brølende 1920’ere og besættelsestiden.

Men i bagklogskabens lys hersker der næppe tvivl om, at 1990’erne udgjorde en form for tærskel i tiden: Et slusekammer ind i den digitale tidsalder, hvor mobiltelefonen og internettet begyndte at sive ud til de bredere lag i samfundet.

Ligesom ’snabel-a’, ’cyberspace’, ’e-mail’, ’hyperlink’ og andre esoteriske udtryk og fænomener.

Men samtidigt var det altså en decideret guldalder for det gammeldags papirbaserede postvæsen.

Hvor det var dyrt at ringe til udlandet, hvor man så på flow-tv og læste papiraviser, og hvor der stod mønttelefoner på næsten hvert gadehjørne i de store byer – selvom mønttelefonen oplevede hård konkurrence fra det nye smarte telekort, som Tele Danmark introducerede i 1991.

En kommunikationshistorisk brydningstid, hvor den gamle verden i stigende grad blev konfronteret med den nye digitale virkelighed.

Immateriel kulturarv fra den digitale tidsalder

For ENIGMA er Nationalmuseets dagbogsprojekt som en magisk portal til den digitale tidsalders immaterielle kulturarv.

Til de oplevelser, indtryk, frustrationer og drømme, som har præget almindelige menneskers oplevelser af den digitale tidsalder.

Derfor vil vi også opfordre alle vores gæster og læsere til at bruge dette link til at uploade deres dagbøger for onsdag den 6. september 2017.

Linket er aktivt og åbent for jeres historier til og med den 25. september.

Så følg instrukserne, del din dag, og bliv en del af den globale kommunikationshistorie!