Den 1. april 1851 udkom det første danske frimærke. Det var billigt at købe og nemt at anvende. I 150 år har millioner af danske borgere limet sådan et på brevets øverste højre hjørne puttet det i postkassen og ladet det sende ud i verden.

Frimærket blev via sit motiv Danmarks mindste ambassadør en national image-maker med kolossal udbredelse. Det blev også et samlerobjekt der i nogle tilfælde forhandles blandt samlere til en pris som ikke overgås af malerier fra selv de mest værdsatte danske kunstnere. Frimærket er nationens skat din skat - min skat.

Museets nye særudstilling der åbner på selve jubilæumsdagen fortæller historien om det første frimærke. I udstillingens bageste afsnit findes et skatkammer med tre store kister hvori de sjældneste og største klenodier fra den nationale frimærkeskat kan ses.

Det Herrens År 1851

I 1851 strejfede en total solformørkelse landet pressefrihed og den borgerlige vielse blev indført de danske tropper vendte hjem fra krigen i Slesvig-Holsten den første verdensudstilling blev vist i London og der var guldfund i Australien statskup i Frankrig og oprør i Kina.

Frimærket blev født i en turbulent tid præget af store sociale og politiske omvæltninger såvel i Danmark som verden udenfor og denne tid har sat sine spor i udstillingen. Store bannere i udstillingen fortæller de mange historier side om side med frimærkets indførelse.

Danmarks første frimærke 1851.

Frimærker er pengesedler

I udstillingen træder publikum ind i gravørens trykkerens og papirfremstillerens værksted. Her findes de smukke gamle redskaber der blev brugt til fremstillingen af de første frimærker samt breve mellem de mænd der arbejdede med fremstillingen. Problematikken var den samme ved frimærker som ved pengesedler: Først og fremmest gjaldt det om at sikre sig imod forfalskning.

Frimærket blev skabt i forbindelse med en stor postreform der havde været undervejs siden det engelske postvæsen i 1840 introducerede enhedsportoen og verdens første frimærke. I udstillingens andet afsnit beskrives postreformen og den virkning den havde på samfundets vigtigste kommunikationsnerve: postvæsenet.

Reformen skulle først og fremmest effektivisere postgangen. Man indførte blandt andet en enhedstakst der gjorde prisen for at sende et brev uafhængig af hvorhen i landet brevet skulle. Tidligere havde man haft indviklede taksttabeller der udregnede portoen efter den afstand budene skulle bringe brevene. Man indførte frimærket og dets nødvendige følgesvend postkassen for at lette betalingen og afsendelsen af breve.

Cultur Velstand og Velvære

Postreformen skyldtes et behov for at håndtere den stærkt stigende brevmængde i samfundet. I udstillingens tredje afsnit fortælles der om brevets kulturhistorie i midten af 1800-tallet. Efter skolereformen i 1814 var antallet af mennesker der var i stand til at skrive og læse et brev vokset. Folk flyttede mere rundt i landet og fik derfor også mere brug for at skrive. En af postreformens - og dermed frimærkets - vigtigste funktioner var at støtte udbredelsen af brevskrivningen. Den blev set som "et vigtigt Middel i Statens Haand til at fremme Cultur Velstand og Velvære".

Handlere og samlere

Bagest i udstillingen findes inventaret fra Julius Tybrings gamle frimærkehandel der åbnede på Amagertorv i København i 1873. Her trækkes linjer frem mod i dag hvor de gamle frimærker fra 1851 har fået status af samler- og investeringsobjekter. I frimærkehandelen findes historien om frimærkesamleriets fødsel i Danmark mens bagbutikken rummer det dunkle elegant draperede skatkammer hvor de tunge jernkister er åbnet for at fremvise nogle af de største frimærkeskatte nationen ejer.