Opening October 1st 2022
Buy the annual pass
info
Køb billet
Erik Jensen
1
/
11
/
1996

I Postvæsenets tjeneste

Over 8.000 eksemplarer af Renault 4 har gennem året trofast gjort tjeneste i Postvæsenet. De første eksemplarer blev anskaffet i 1962 og endnu i dag gør 316 Renault 4ere daglig tjeneste i Post Danmark.

I juni 1962 anskaffede P&T - på prøve - de første 5 eksemplarer på det danske marked af en nyudviklet fransk vare-vogn Renault 4. Man ville vurdere bilens egnethed som et allround-køretøj for landpostbude i forbindelse med motoriseringen af landpostruterne. Tre af bilerne kom til at køre i omegnen af Frederikshavn én i Grindsted og én ved Næstved.

Renault 4 var en epokegørende konstruktion. Motorjournalister kaldte den en harmonisk og velkomponeret varebil med alle personmodellens så højt berømmede køreegenskaber ubeskåret i behold.

Dens terrængående egenskaber dens karosserimæssige dimensioner den bekvemme adgang til varerummet benzinøkonomien driftssikkerheden beskedne udgifter til vedligeholdelse og den kendsgerning at bilen havde forseglet kølesystem og aldrig skulle smøres måtte gøre den til den ideelle bil for et landpostbud året rundt. Bilen kostede dengang 6.992 kr. - på gule plader.

8000 eksemplarer leveret i løbet af 26 år

De foretrukne varebiler var i begyndelsen Morris 1000 og Ford Thames men lovordene om Renault 4 viste sig at holde fuldt ud. P&T anskaffede i de følgende 26 år mere end 8000 af slagsen inden produktionen indstilledes. Et så højt tal kan næppe nogen anden bil i Postvæsenets tjeneste opvise.

Som storforbruger af Renault 4 lykkedes det ret hurtigt for P&T at formå den franske bilfabrik til at udføre lakeringen af bilerne i den rigtige postgule farve. Installeringen af de specielle kasser m.v. til postens opbevaring er dog altid blevet foretaget her i landet på P&Ts egne automobilværksteder.

Bilerne kom til Danmark i store portioner på op til 250 eksemplarer på én gang.

Tre cykelruter blev til én automobilrute

Motoriseringen af landpostruterne i Danmark startede i Åbybro den 9. december 1960. To af postkontorets land-postbude fik hver stillet en varebil til rådighed og den praktiske afprøvning talte absolut til bilernes gunst. Ved den fortsatte motorisering viste det sig som regel at tre cykel-ruter kunne slås sammen til én automobilrute.

Allerede den 1. april 1966 motoriseredes landpostrute nr. 1.000. Rute nr. 2.000 fik bil fem år senere og i 1987 nåede P&T op på at have motoriseret 3.300 landpostruter ud af i alt ca. 3.700. På dette tidspunkt var 1.400 landpostbiler af mærket Renault 4.

En opgørelse over kørselsudgifter for landpostbiler i 1984 viste at P&T da havde 1.565 Renault-biler 1.180 stk. af fabrikatet Opel Kadett og 222 stk. Ford Escort. På P&Ts værksteder siges det med et lille smil på læben at de lidt ældre landpostbude foretrækker den adstadige Renault 4 mens de yngre kolleger helst vil have andre bilmærker med lidt flere pruheste under motorhjelmen.

Ekstra slidstærke

De sidste Renault 4-biler blev indregistreret i 1988 men først taget i brug i 1990. Postvæsenet har i dag fortsat 316 eksemplarer i drift og de nyeste udgaver er bortset fra mindre kosmetiske ændringer stort set identiske med de først leverede. De sidste Renaulter må have været ekstra slidstærke for en landpostbil blev i 1991 anslået til at være nedslidt på kun fem år.

I museets gård står en tilsyneladende fabriksny Renault 4 men skinnet bedrager. Bilen blev indregistreret den 20. juli 1980 og taget i brug på landpostruten Svendborg - Grasten (på Thurø). I marts 1981 udbrændte den imidlertid totalt som følge af en påkørsel. Modpartens forsikringsselskab var erstatningspligtig og bilen blev renoveret på P&Ts autoværk-sted i Århus så den stod som ny da museet overtog den i 1983. Bilen blev opstillet i Valkendorfsgade på museets åbningsdag den 16. august 1986. Det kunne ikke ske tidligere for den var med i det optog af gamle og nye postkøretøjer som markerede museets flytning fra Vesterbrogade.

No items found.

Læs også

No items found.
Til Bloggen

Mere

Til Bloggen

Nyheder